Log ind | Hverken fyrre, fed eller færdig!

13. marts 2019

Den, der staver “d” i gjort …

H…/…n skal have sin ende smurt …

Hvad så, hvis man skriver “gjordet”, har man så fortjent at blive jordet?

På trods af, at jeg tidligere højt og helligt har lovet mig selv ikke at lade mig ophidse af sproglig uformuenhed hos etniske danskere, så kommer dette indlæg alligevel. Jeg tror såmænd ikke, det kommer til at hjælpe noget som helst, men jeg trænger til at få det ud af systemet.

Svar til flere, der desværre ikke har spurgt: Nej. Det hedder ikke afvide. Ej heller af vide. Og slet ikke afhvide. Det er i den forbindelse flintrende ligegyldigt, at du tror, der er noget, der hedder “at vide” og noget andet, der hedder “afvide“, og at du synes, det første ser “dumt” ud og i øvrigt betyder noget andet end det andet. Det eneste, der ser dumt ud i denne forbindelse er: Dig.

Eller er det sådan, at jeg er ene om at få den tanke, at folk der bruger sproget på en så inkompetent måde, selv er inkompetente?

Nogle gange betyder det faktisk noget, hvad man skriver. Nogle af afhviderne kan fx ikke kende forskel på ordene: Endelig, enlig og elendig. Der er forskel, venner! Mens det næppe giver nogen mening overhovedet at skrive endelig forsørger, så er der ved den søde grød stor forskel på, om man er enlig forsørger eller elendig forsørger! Der er ingen grund til at antage, at den første automatisk bliver til den anden, hvis I forstår, hvad jeg mener.

Endelig en servicemeddelelse til flere: Det hedder ressourceforløb. Det hedder det, fordi det er sådan, det er betegnet i myndighedernes litteratur om emnet. Ordet ressource kan man – uf – også stave resurse, iflg. Dansk Sprognævn, så du ville også kunne slippe af sted med at skrive resurseforløb. Derimod går den altså ikke med de følgende: Resuseforløb, recouseforløb, recuseforløb eller rescueforløb. Kan du ikke skyde dig ind på den korrekte stavemåde, kunne man så måske få dig til at holde dig til én og kun en af de forkerte? Er der noget, der ser mere åndssvagt ud end stavefejl, så er det manglende konsekvens i stavning. Mao. vil du være på ressourceforløb, burde du så ikke i det mindste kunne stave til det?

Lidt mere i den seriøse boldgade, så mener jeg stadig, at det ville være en god idé at folk tilegnede sig ordentlige skriftlige kompetencer. Det er, efter min mening, stadig at sammenligne med at rende rundt med et “fjols”-skilt, når man ikke kan skrive sit eget sprog ordentligt. Jeg tror, det er overordentlig svært at blive taget alvorligt i mange alvorlige situationer, som fx jobsøgning, klager over behandling i det offentlige mv., hvis man insisterer på at skrive som en brækket arm! Jo, jeg er klar over, at der er noget, der hedder dysleksi (ordblindhed), men jeg tror simpelthen ikke på, at alle “afhviderne” er ordblinde, og selv hvis de skulle være det, er det jo ikke carte blanche til at stave som en brækket arm! Der er noget, der hedder ordblindeundervisning, og det er muligt at blive dygtigere til det her, også selv om det er svært. Nogle af de mennesker, det drejer sig om, har, mærkeligt nok, rigelig tid, idet de viser sig at være svære at finde arbejde til. Det ville stadig være en vældig god idé, hvis de brugte noget af denne tid på at erhverve sig skriftlige kompetencer. Dem har alle brug for, uanset hvordan deres fremtidige tilknytning til arbejdsmarkedet skal være.

OK, dagens prædiken er overstået. Det hjalp lidt, men ikke meget.

22. december 2011

Bøvs!

Filed under: Blandet — Tags: , , , , — Henny Stewart @ 8:18

Set på GO’ TV2’s lysavis her til morgen: JULEGAVEIDÉER TIL HAM OG HENDE PÅ FALDERÆBET: EROTISK LEGETØJ!

Jeg skal helt undlade at gøre rede for, hvad jeg bryder mig om at få serveret til morgenkaffen. Det skyldes jo nok kun dåbsattesten.

24. marts 2010

Tilståelse:

Filed under: Blandet — Tags: , , , , , , — Henny Stewart @ 21:05

Jeg ser ned på indfødte danskere, der som bloggere bør klassificeres som semiprofessionelle sprogbrugere, og som alligevel ikke gider gøre sig den ulejlighed at lære sig forskellen mellem præsens og infinitiv på dansk. Det er nutid og navnemåde, hvis det skal være lettere med de såkaldte danske betegnelser.

Jeg mener, hvor svært kan det lige være: Præsens er en tid og infinitiv er en måde. Langt de fleste verber (udsagnsord) ender på r i præsens. Ingen infinitiver ender på r. Ergo hedder det f.eks.

  • at spørge
  • at skrive
  • at tale, men
  • han spørger
  • han skriver
  • han taler

Så er der lige det lille fif, at efter modalverberne kommer en infinitiv uden at

Modalverberne:

at kunne – jeg kan – jeg kunne – jeg har kunnet
at skulle – jeg skal – jeg skulle – jeg har skullet
at måtte – jeg må – jeg måtte – jeg har måttet
at ville – jeg vil – jeg ville – jeg har villet
at turde – jeg tør – jeg turde – jeg har turdet
at burde – jeg bør – jeg burde – jeg har burdet
(at gide – jeg gider – jeg gad – jeg har gidet)
At gide er i parentes, for den er der lidt delte meninger om. Men det hedder altså:

  • jeg låne din hammer?
  • Kan du spille klaver
  • De skal kunne tale dansk
  • Kan du spørge ham i morgen?
  • Jeg ville gerne have været astronaut

Jeg skal lige tilføje, at jeg har meget stor tolerance over for folk, der er i gang med at lære sproget og derfor laver fejl. Også hvis de fortsætter med at lave fejl, fordi deres sproglige evner er ringere end viljen. Men jeg kan ikke udstrække denne tolerance til danskere, der har haft al mulighed for at vide og gøre bedre. Der er jo ofte tale om begavede mennesker, der kan finde ud af alle slags husflid, er megakreative og/eller har nogle mere eller mindre dybe budskaber til alt folket. Hvorfor så ikke vise mediet, som jo er selve sproget, den respekt at lære det ordentligt?

Jeg tror ikke, jeg er den eneste, der irriteres så meget over det unødvendige sjusk, at jeg kan finde på at slette en ellers interessant blog fra min liste netop på grund af den slappe omgang med sproget.

Mvh,
Henny, mavesur gamling

PS.: Jeg regner med, at dette indlæg er fyldt med fejl, for jeg plejer at blive ramt af sprogrøgternemesis, hver gang jeg brokker mig over andres udgydelser. Men vær evigt forvisset om, at jeg nok skal få dem rettet, alle som en, inden for en måneds tid eller to ….