Log ind | Hverken fyrre, fed eller færdig!

28. november 2016

I 1981

Filed under: Blandet — Tags: , , , , , , , — Henny Stewart @ 8:55

Ja, i 1981 fejrede man 50 års jubilæum på traktorfabrikken i Kharkiv og fremstillede i den anledning dette ur:
281116
Jeg ved ikke, om det blev givet som en gave til arbejderne på fabrikken (rimeligt), kunne købes i byens souvenirbutikker (ikke særlig sandsynligt), eller blev givet som gave til pinger i kommunistpartiet (meget sandsynligt). Jeg ved bare, at jeg har købt uret på eBay. Der køber jeg faktisk de fleste af mine ure, med samt tilbehør.

Tilbehør som i nye remme og de fjederfiduser, der holder remmen fast på uret (spring bars på engelsk. Aner ikke, hvad det kan blive til på dansk). Det er måske de færreste, der køber den slags tilbehør i dag. Tendensen er nok, at hvis man går med et billigt eller måske endda et halvdyrt ur, så smider man det ud, når en eller flere dele holder op med at virke optimalt. Men hvis man køber russiske ure, kommer de som regel uden rem. Sådan har man brugt det derovre. Man købte et ur, og så kunne man vælge en rem dertil. Sandsynligvis var der hele to forskellige remme at vælge mellem! Men det passer mig udmærket, for det med at vælge den rigtige rem er en hel sport. Og så er urremme jo også et “fashion accessory”, og folk, der kender mig, ved hvor meget, jeg går op i den slags! 😉

Derfor køber jeg næsten aldrig et ur, der ikke kan bruge en standardrem. Specialremme til bestemte urmærker kan nemlig koste en hulens masse penge. De fleste ure, uanset hvor de kommer fra, skal have en rem i 14, 16, 18, 20 eller 22 mms bredde. Det vil sige, det skal de fleste af mine ure. Der findes folk, der bruger enormt store ure, nærmest på størrelse med en underkop eller en mindre parabolantenne. Sådanne ure kræver muligvis en bredere rem end 22 mm.

Jeg synes, det er lidt pudsigt, at urmagere over hele verden har enedes om, at det skal være et lige antal mm, remmene skal være. Det har de nu heller ikke helt. Faktisk har jeg et enkelt ur, der burde have haft en 19 mms rem, men der har jeg snydt og sat en på, der kun er 18 mm. Man ser det næsten ikke! De remme, der er på et ulige antal mm kommer nemlig sjældent til salg på eBay, og de er uvægerligt langt dyrere end remme af tilsvarende kvalitet, der bare er et lige antal mm. Men jeg ved godt, hvor man kan få dem, hvis det skal være. Det kan man hos UhrenBandVersand. De har alt til faget hørende i glimrende kvalitet og til rimelige, men just ikke lave priser. Der fik de en reklame, helt gratis!

I øvrigt, nu vi er ved det med remmene, smaller de fleste af dem til ud mod spændet. En 18 mms rem vil typisk være 16 mm ved spændet, og det skal man huske, når man bestiller nyt spænde til remmen. Og det gør man, hvis man er en nørd. Et guldfarvet ur skal selvfølgelig have et guldfarvet spænde, hvadenten dette spænde nu er et almindeligt spænde eller et “deployant”. Jeg har noget med sidstnævnte. Det er ikke det, som man hævder, at det skulle gøre det hurtigere at tage uret af og på – så travlt har jeg heller ikke -, det er heller ikke det, at det sikrer uret bedre, det gør det muligvis, hvis det er af god kvalitet. Det er heller ikke det, at det skåner remmen, det gør det helt sikkert. Nej, jeg kan bare godt lide dem. Der er et billede af sådan et her:Med deployant spænde

Bortset fra det, hvad gik jeg egentlig og lavede i 1981? Ja, jeg var i hvert fald ikke i Kharkiv og fejre jubilæum, det er helt sikkert!

1981 var faktisk lidt af et jubilæumsår …

I 1981 smed jeg håndklædet i ringen mht. mit første lærerjob, som var i Skagen. En dag, da jeg kom hjem fra arbejde, var jeg simpelthen så nedslået, at jeg hurtigt pakkede en weekendtaske med det mest nødvendige og begav mig sydover med det første tog. I Hjørring blev jeg huset af venlige og generøse mennesker, indtil jeg havde fundet en lille lejlighed.

Jeg sagde mit job i Skagen op, selvom det blev frarådet af både fagforening og A-kasse og næsten alle, jeg kendte. Jeg kom i karantæne i fem uger og vendte i øvrigt kun tilbage til Skagen for at afhente min anbefaling på Kappelborgskolen (den var overraskende god), tømme min lejlighed og betale mine regninger.

Der kan siges meget om, hvad der egentlig gik galt deroppe, men i virkeligheden var det nok realitetschok. Jeg var simpelthen ikke forberedt på, hvor hårdt arbejdet som lærer var, eller hvor ensom, man ville blive, når man som ung, enlig, kvindelig lærer slog sig ned på et så insulært og tæt sammenkittet sted, som Skagen i hvert fald var den gang og måske stadig er.

Jeg kom dertil med nogle helt andre forventninger. Jeg havde været til Skagen Visefestival flere gange, og dengang i 70’erne var det helt forrygende. Jeg havde studeret Skagen Museum nøje og læst om Skagensmalerne og havde nok en naiv, ungdommelig, fjollet forventning om, at der stadig herskede den slags stemning deroppe. I bagklogskabens ulideligt skarpe lys kan jeg selvfølgelig sagtens se, at det nærmest skulle gå galt. Og det gjorde det. Med et brag. Jeg blev yndlingsskydeskive for nogle af de frækkeste unger og kunne næppe bevæge mig uden for en dør, uden at nogle af dem råbte efter mig, og der var ikke rigtig noget, jeg kunne stille op.

Andet end det, jeg gjorde. Og det burde jeg have gjort langt tidligere. Men det er jo nemt at være bagklog.

I hvert fald kan ingen komme og sige, at jeg ikke gjorde en indsats for at komme til at fungere som lærer deroppe. Det gjorde jeg så sandelig! Men det er meget få børn, jeg har undervist siden da. Jeg havde nogle få vikariater rundt omkring i Vendsyssel, inden jeg kom i gang med min uddannelse nummer to. Som jeg i øvrigt næsten aldrig kom til at bruge. Og så blev jeg jo indvandrerlærer. And the rest is history …

19. oktober 2012

Status på statistikken!

Filed under: Blandet — Tags: , , , , , , , , — Henny Stewart @ 22:02

Før i tiden har jeg jo undret mig, gjort mig lystig over, eller lige frem hånet de mennesker, der går på nettet og søger på noget, der har med det at gøre, der gror oven på deres hoveder. Jeg vil ikke nævne ordet her, for det ser endelig ud til, at disse søgninger ikke ender på min blog i samme omfang som før. Her følger de første 25 søgesætninger, iflg. min statistik:

  1. marie krøyer bog
  2. de 4 årstider
  3. ord med e
  4. efterårstræthed
  5. spørgsmålstegn
  6. aargang54.dk
  7. skyer
  8. de fire årstider
  9. de 4 årstider i billeder
  10. vagt i gevær
  11. årstiderne
  12. 4 årstider
  13. hønsestrik
  14. fiskerbåde
  15. henny stewart
  16. årstider
  17. fjern dansk ting der starter med x
  18. aargang54 dk
  19. de 4 danske årstider
  20. årstiderne måneder
  21. tjørn
  22. blomsterbuket
  23. skagen
  24. dronning margrethe spadseredragt
  25. herregården odden

Længere nede på listen, den del, I altså ikke får at se, figurerer stadig det der, der gror eller ikke gror på issen. Men ellers kan jeg af de første 25 sætninger konkludere, at andre har den samme dårlige vane som jeg: Vi gider ikke skrive med stort, når vi bruger søgemaskiner. Vi har nemlig fundet ud af, at søgemaskinerne er ligeglade, og når man skriver med 8 finger systemet, er det altså nemmere kun at bruge de små bogstaver. Især da, hvis man er blevet kastet ud i et håndholdt Android- eller IPhone-helvede, hvor bogstaverne på det såkaldte tastatur dels er så små, at man som regel rammer en 3-4 stykker ad gangen, samt at tastaturet ændrer sig, efterhånden som man skriver. Hvilket egentlig er ret smart, når jeg tænker nærmere efter. Man skal bare lige vænne sig til det. Vænne, blev der sagt! Ikke vende. Det er noget man gør med biler og pandekager!

Så kan jeg ellers se, at der er rimelig stor interesse for de danske årstider. Det kan jeg godt forstå, for nu har vi jo nærmest haft uafbrudt vinter i 4 år i træk, og hvis man kun har været her i landet en 3-4 år, så kan man da godt undre sig noget over, hvad de der danskere mener med de årstider, de hele tiden snakker om.

Bogen om Marie Krøyer er havnet på førstepladsen, men den er jo også i vælten for tiden. Filmatiseret af Bille August til ikke udelt begejstring, på bud i Føtex til en latterlig lav pris, så det er da bare om at slå til. Ja, man kan vel også reservere den på biblioteket, hvis man ikke er sikker på, at man vil investere en hund i foretagendet.

En enkelt søgning på “hønsestrik” var også havnet her. Det undrede mig, for jeg kunne ikke huske, at jeg havde skrevet noget om det. Men pænt nok, jeg nævnte fænomenet i et enkelt indlæg. Google kan finde alt, hvis man lader den.

1. præmie: 2 dage i Skagen. 2. præmie: 4 dage i Skagen. Samfunds- tjeneste: 3 år i Skagen.

Jeg kan ikke rigtig dy mig, i betragtning af, at nogen har søgt på Skagen på min blog. Skagen har jeg et noget traumatisk forhold til, stadigvæk. På FaceBook var der en konkurrence, hvor man kunne vinde et weekendophold i Skagen, og da kommenterede jeg sådan her: 1. præmie: 2 dage i Skagen. 2. præmie: 4 dage i Skagen. Samfundstjeneste: 3 år i Skagen. Det var i Skagen, jeg fik mit første lærerjob, mit største realitetschok, og min første og største erhvervsmæssige nedtur. Det blev så slemt, at jeg sagde op uden at have andet arbejde at gå til. Jeg gjorde det mod alle anbefalinger, kom i karantæne og hele balladen. Jeg har aldrig fortrudt det et eneste øjeblik. Men når det er sagt, så er Skagen da helt ok om sommeren, når man er kun er turist og ikke behøver interagere med de indfødte på noget dybere eller mere seriøst plan.

Vidste I godt, at folk i Skagen stadig regnes for tilflyttere i 4. generation?

Til gengæld må jeg melde hus forbi, når det gælder Dronning Margrethes spadseredragter. Dem mener jeg ikke noget som helst om, så det må være Googles algoritme, der stadig har en eller anden form for hikke.

Den der “fjern dansk ting der starter med x” har mystificeret mig meget. Men jeg kan regne ud, at det nok er, fordi jeg deltog i den nordiske ABC-blogleg for nogen tid siden. Men hvorfor man skulle fjerne ting, der starter med x, det kan jeg ikke regne ud. Der kan da ikke være så mange af dem, eller hvad? Jeg kan dog se, at jeg har skrevet om danskernes xenofobi på et tidspunkt. Hvis man kunne fjerne den, ville det nu ikke være så tosset!

15. juli 2010

ABC i ord og billeder, runde 3: N

Filed under: Blandet — Tags: , , , , , , , , , — Henny Stewart @ 21:58

Vi er nu nået til N i bogstavlegen, og siden det er midt i feriesæsonen og jeg sådan set bor midt i ferielandet, så skal N hos mig denne gang simpelt hen stå for Nordjylland:
Nordjylland

Hvis vi tager collagens billeder i læseretningen, så godt det nu går, så forestiller det første billede “husmorstranden” ved Hirtshals. Derefter kommer et billede, hvor man ser Hirtshals fyr, og under det er der en lille fiskeskulptur, også fra Hirtshals. Så kommer en detalje fra en fiskerbåd på stranden i Løkken. På næste billede ser man Rubjerg Knude Fyr i det fjerne. Under fiskerbåden og fyret er der et gadebillede fra Lønstrup. Først i næste række har vi en bunker fra Hirtshals, færgen fra Kristianssand og Hirtshals Fyr igen. Nedenunder kommer der et kig ud over klinten ved Maarup. Derunder ser vi udsigtstårnet ved Bellevue i Hjørring Bjerge. Det store billede derefter er fra Skagen Havn. Herefter kommer der et billede af Villa Vest i Lønstrup og Sømærket i Løkken. Så er der et billede af en fiskekutter, der er på vej i land i Løkken. Endelig er der et billede af en hel masse mennesker, der går ud til Skagens Gren. Ja, det var vist det hele. Der er en vis tendens til, at jeg holder mig til vestkysten, den kender jeg bedst og synes bedst om.

Hvis du vil se, hvad andre har fundet på til bogstav N, kan du besøge ABC-bloggen.

Update: Jeg har fået en klage :-), over at billederne er for små. Derfor har jeg lavet denne side, hvor de enkelte billeder er klikbare.

Ældre indlæg »