At være småtosset. Også et rask liv at være sygemeldt, når rehabiliteringen endelig går i gang. Jeg kan nemt have en daglig aftale. Således også i dag. Det var nu ikke gymnastiske øvelser, den stod på. Det var kræftrehabilitering med erfaringsudveksling sammen med en psykolog. Vi var en meget lille flok, men jeg skal da godt nok love for, at vi fik snakket.
Om at være for autoritetstro. Om at gøre oprør. Om at tage sit liv tilbage. Om at genvinde kontrol og lederskab i eget liv.