Log ind | Hverken fyrre, fed eller færdig!

11. februar 2013

Så sidder man her

Filed under: Blandet — Tags: , , , , , — Henny Stewart @ 13:27

Man kan ikke andet. Aalborg. Parkeringspladsen ved Kvickly. Manden har fået smag for at handle her, når vi alligevel er i byen.
Opdatering: Er hjemme igen.
Snevejr i Aalborg
I Aalborg sneede det. Det gør det ikke her, endnu. Men temperaturen kravler nedad, så måske kommer det, desværre.
Hat på i Aalborg
Så var det jo godt, at jeg havde min hat med. Jeg er ved at have godkendt den nu. Sådan er det tit med noget nyt, især når det er hjemmelavet. Jeg skal lige have tid til at vænne mig til synet.
Tankevirksomhed?
Læsevanskeligheder
Benzin skulle der også til. Den købte vi relativt billigt i Nr. Sundby, hvor jeg så et skilt. Det sneede, og det var lidt svært at se teksten, eller også er det mine briller, der er noget i vejen med. Snart læste jeg det på den ene måde, snart på den anden. Det er ikke godt med sådan nogle synsforstyrrelser. Bare man ikke kommer til at høre stemmer, der skælder ud på en, så skal man vel være glad.

22. januar 2013

Flere omgivelser, tak

Filed under: Blandet — Tags: , , , , , , , , — Henny Stewart @ 23:50

Her midt eftermiddag fik den dårlige samvittighed overtaget, og jeg byltede mig ind i frakke, handsker, pandebånd, støvler, og hvad har vi. Min intention var at gå rundt om blokken. Det er lidt længere, end jeg hidtil har gået, så jeg tog min telefon med. Det er rart at vide, at man kan ringe efter en chauffør, i nødstilfælde. Det blev nu ikke nødvendigt. Det var den hersens nye telefon, jeg havde med, den man med lidt held kan blogge fra, men det var det altså godt nok for koldt til.
Mørkt og kedeligt
Men jeg fik da taget nogle billeder. Fik jeg sagt, at det var midt eftermiddag? Det var næsten mørkt. Man siger, at dagene længes, men jeg længes til, at man kan mærke det for alvor! Ellers kan jeg sige, at min nye telefon tager udmærkede billeder, den har endda blitz! Men der er problemer med fotografen. Jeg kommer meget let til at tage rystede billeder med den. Men det er sikkert et spørgsmål om øvelse, så vel som så meget andet.

I morgen skal jeg til en samtale med en person, der muligvis kan visitere mig til noget kommunalt genoptræning. Det håber jeg, hun kan. Ellers må jeg bare fortsætte med at trave render i fortovene her omkring, og det er ved den søde grød ikke særlig inspirerende. Man kunne faktisk overveje at lade sig transportere et sted hen, hvor vejret er godt, og landskabet smukt og så gå sine obligatoriske ture der. Problemet er bare, at man ikke må tage ferie, når man er syg. Man kan jo heller ikke holde ferie fra sygdommen, så må en måde er det vel rimeligt nok.

Men hvad blev der i grunden af det gode, gamle begreb reconvalescens? Jeg mindes sangen: “Jeg skal på rekreation …”, men jeg har ikke luft nok i lungerne til at synge den. I øvrigt kan jeg heller ikke huske mere af teksten. Var det Røde Mor, der diverterede med den? Jeg synes, jeg har for mit indre øje en sanger iklædt stribet morgenkåbe, flyverhjelm og dykkerbriller. Det har nok været en sarkastisk sang så. Så kan det også bare være lige meget.

25. december 2012

It’s hard to be a missemand

Filed under: Blandet — Tags: , , , — Henny Stewart @ 0:05

Det kræver sin kat, sådan at være klimaflygtning og skulle tilpasse sig i en ny flok. Men heldigvis kan man da få lov at tage sig en slapper på gulvet en gang i mellem. Man bliver ikke tolereret i nogle af møblerne endnu, så det gælder om at være godt polstret!
Sox
Udenfor høres den lifligste lyd: Regn! Sammen med varmegraderne skal det nok få bugt med det meste af det der kolde, hvide, som har ligget og flydt her alt for længe!

« Nyere indlægÆldre indlæg »