Log ind | Hverken fyrre, fed eller færdig!

18. februar 2010

At pynte sig med lånte fjer …

Filed under: Blandet — Tags: , , , , , , , , — Henny Stewart @ 10:00

Eller fagre, nye verden. DRs magasin, Penge, havde et indslag om, hvordan arbejdsgivere checker evt. fremtidige ansatte på nettet, inden de overhovedet tager stilling til, hvorvidt de ønsker at se vedkommende til en samtale.

Det var mange ting, man sådan kunne finde på at checke, jeg citerer frit fra min muligvis ikke helt perfekte hukommelse:

  1. Stemmer CV’et? (Ja, for pokker, den ligger vel lige til højrebenet efter Anna Kastberg og Arken)
  2. Omtaler kandidaten sin tidligere chef negativt? (Det er vel første regel i jobsøgningskurset. Det gør man bare ikke!)
  3. Er kandidaten tilhænger af noget ulovligt eller støtter h/n racistiske grupperinger? (Det ville jeg også godt vide, hvis jeg skulle ansætte folk)
  4. Har kandidaten lagt provokerende billedmateriale ud? (Nu er det selvfølgelig op til den enkelte, hvad man sådan lader sig provokere af)
  5. Har kandidaten lagt materiale ud, der tyder på stof/alkoholmisbrug? (Det ville være meget godt at vide)
  6. Har kandidaten dårlige skriftlige kommunikationsevner? (Jeg her ud fra, at der menes, at man ikke kende forskel på præsens og infinitiv, at man insistere på at bruger altærnative sdavemåde osv. – Ja, hvis man skal ansætte en person til at fremstille skriftligt materiale for en virksomhed, så er det nok godt at vide)

Det var, så vidt jeg husker, de negative.

Et ikke-provokerende billede

Et ikke-provokerende billede

Voxpop var delvis overrasket, delvis utilfreds med, at arbejdsgivere kan finde på at undersøge den slags. Jamen, kære, bette venner! Hvad havde I da forventet? Tror I virkelig på den med, at jeres personlige hjemmesider kun kan tilgås af familien, eller vil I have, at vi andre skal tro på det? Og tror I virkelig på, at jeres Facebookprofiler er skjult for alle andre end jeres sande venner? Den tid er vist forbi, eller det bør den være.

Der var også nogle positive:

  1. Hvis den evt. kommende arbejdsgiver kan finde en professionelt udseende profilside, er det et plus
  2. Hvis h/n kan finde vidnesbyrd om sunde fritidsinteresser, ligeledes
  3. Hvis nogle af den evt. kommende arbejdsgivers egne kontakter anbefaler kandidaten, er det et stort plus
  4. Hvis man er aktiv i erhvervsfora, er det et plus
  5. Hvis man kan formulere sig korrekt, er det et plus (Her må man så håbe, at den evt. komm… er i stand til at vurdere den slags…)

Nå, der var sådan set ikke noget nyt for mig i det ovenstående, men de fejl, jeg har lavet på nettet, blev lavet på et tidspunkt, hvor jeg ikke vidste bedre, og gjort gerning står ikke til at ændre. Nu mener jeg sådan set ikke selv, at det er så slemt. Det drejer sig om, at jeg har været involveret i et par flamewars på usenet og er kommet til at fodre en troll. Så, nu ved I det og behøver ikke søge længere. På et tidspunkt besluttede jeg mig til at gøre bod ved at samle en række anbefalinger om netfærdsel, som andre har fundet på, og ved at lægge serverplads til dem. De ligger der endnu, men de er skrevet før både FaceBook, YouTube og LinkedIn og virker nok en anelse antikverede nu.

Ellers har jeg altid optrådt under eget navn på nettet, og det har lagt en naturlig dæmper på, hvad jeg sådan har kunnet få mig til at skrive rundt omkring. Det har virket, til de fleste tider. Dermed være ikke sagt, at jeg ikke uforvarende er kommet til at træde nogle over tæerne, men der må jeg – igen – henvise til, at man stort set selv er herre over, hvad man sådan går og bliver fornærmet over.

Jeg har ikke gjort noget ud af medlemskaber af de sociale netværk. Profiler har jeg selvfølgelig, men jeg må sige at det ikke er noget for mig. Det er altså ikke der, evt. kommende arbejdsgivere eller andre interesserede skal regne med at finde en hel masse oplysninger om undertegnede.

3. december 2008

Vi bruger måske: Sociale netværk på nettet

Filed under: Blandet — Tags: , , , , , — Henny Stewart @ 17:01

Sociale netværk, hvad er det nu for en slags fisk, og er det virkelig noget for bedstemorsegmentet? Både ja og nej. Jeg vil tro, at de fleste mennesker, bedstemødre så vel som andre, ville kunne klare sig aldeles udmærket uden Facebook, MySpace, Friendster, LinkedIn, Arto og hvad de ellers ikke hedder alle sammen. Den sidstnævnte er kun for børn, så den beskæftiger jeg mig ikke med.

Disse forskellige, men åh så ens foretagender er, hvad man kalder sociale netværk. Der er meget hype omkring dem, ikke mindst fordi forskellige kendte eller notoriske personer, f.eks. Anders Fogh, har en profil på Facebook, er det vidst.

Alle de sociale netværk fungerer mere eller mindre på samme måde: Man opretter en profil med diverse personlige oplysninger, og så finder systemet frem til nogle personer, der kan være ens “venner”. Man kan også selv aktivt søge venner. Dette kan f.eks. gøres ved at importere ens adressebog fra e-mailprogrammet eller fra Gmail, og så lade systemet undersøge, om nogle af disse personer findes oprettet som brugere af det pågældende sociale netværk. Så kan man sende dem beskeder, prikke til dem, invitere dem til at være ens “venner” etc. Hvad forskellen på dette og så at sende en normal e-mail er mig lidt af en gåde.

Det er dog muligt, at de yngre segmenter i højere grad end bedstemorsegmentet er oprettet som brugere og på den måde kan retablere kontakt med mennesker, som de har mistet kontakten med. Men, come on!, hvor mange mennesker har man egentlig mistet kontakten med uden selv at ville det? Ja, ja, der kan måske godt være tale om nogle stykker.

Alt i alt kunne det jo se ud, som om disse sociale netværk var en ret harmløs foranstaltning, ikke sandt? Ikke noget at hidse sig op over på nogen måde, og så alligevel. Når man f.eks. opretter en profil på Facebook, giver man facebook ret til alt materiale og alle oplysninger, man giver fra sig. Denne ret kan man på ingen måde få tilbage igen. Tal om Big Brother! Jeg kan ikke præcis sige, om det samme gør sig gældende for de andre netværk, men det skulle slet ikke undre mig.

Der er også flere ansatte i firmaer rundt omkring, der har fået sig en ubehagelig overraskelse i den senere tid. De har – i arbejdstiden – siddet og skrevet ufordelagtige kommentarer om deres chefer på Facebook og er efterfølgende blevet fyret på grund af manglende loyalitet. Personlig kan jeg ikke få ondt nogen steder over det. Synes egentlig, det er såre rimeligt. Det gælder naturligvis med sociale netværk som med alle andre pc-baserede aktiviteter, at man ikke skal skrive noget, som ikke alle andre må læse. Det er bare en god leveregel at holde sig for øje.

I de sociale netværk dannes også grupper. Der har været en del hype i pressen om især Facebook-støttegrupper. Jeg er selv medlem af en støttegruppe for kattehjemmet Bæklund. Netop denne gruppe illustrerer måske en pointe mht. Facebook-støttegrupper: Den fik i løbet af rekordtid over 800 medlemmer. Da man efterfølgende etablerede en støtteforening for kattehjemmet, hvor det koster et beskedent kontingent at være medlem, gik det knap så hurtigt. Foreningen har til dato kun godt hundrede medlemmer. Hvis du, som sidder og læser dette, er medlem af gruppen på Facebook, men har glemt at melde dig ind, så kan du jo lige fise over og få det i orden. Aargang54 skal nok være her, når du kommer tilbage.

Der opstår også fra tid til anden nogle grupper på Facebook, som jeg i hvert fald finder betænkelige. Noget af det sidste, der forlyder, er at der er opstået indtil flere supportgrupper for den forsvundne direktør for IT-factory, Stein Bagger. Nu er manden ganske vist ikke dømt endnu, men der er meget, der tyder på, at han er stukket af med en halv milliard af andres kroner, og jeg synes faktisk ikke, det er noget at støtte.

Efter at den såkaldte “stadion-morder”, Rasmus Popenda, havde fået sin dom, var der straks nogle Facebook-grupper, der mente, at han burde have en længere straf. Jeg synes, det er betænkeligt, når en tilfældig gruppe mennesker på den måde vil være klogere end domstolene. Helt grotesk bliver det, når en Facebook-gruppe kræver en frifundet person straffet under henvisning til deres ytringsfrihed, som det var tilfældet med en pædofilianklaget fra Køge. Efter min mening har dette intet med ytringsfrihed at gøre, men netop med pøbelvælde. Jeg vil mene, at det ydermere bevæger sig på kanten af lovgivningen at påstå, at denne person er skyldig, når domstolene har frifundet ham. Hvis det var mig, den slags gik ud over, skulle de i hvert fald høre fra mig!

Når jeg nu har det på den måde med de sociale netværk, hvorfor har jeg så meldt mig ind? Godt spørgsmål, og jeg ventede faktisk også længe, inden jeg hoppede med på vognen. Jeg skal ikke benægte, at jeg har en vis nysgerrighed, og at denne har været medvirkende årsag, men den konkrete anledning har været, at jeg har nogle websites med tilhørende statistikker. Når jeg i statistikkerne ser, at nogle læsere er kommet ind via et link på Facebook eller et af de andre sociale netværk, så er jeg nærmest “nødt” til at gå ind og se, i hvilken sammenhæng, mine sider har været omtalt. Det er i hvert fald min forklaring.

Jeg må så sige, at mine profiler diverse steder er så tynde, som de kan være, og jeg har ikke gjort mig de ringeste anstrengelser for at skaffe “venner” dér.