Log ind | Hverken fyrre, fed eller færdig!

30. oktober 2013

Oktoberstatistik

Filed under: Blandet — Tags: , — Henny Stewart @ 21:09

Ja, så synes jeg det var tid til lidt søgestatistik igen. Der har jo gået stædige rygter om, at Google har lavet et eller andet, der gør at man ikke længere kan se, hvad der er søgt på. Som man vil kunne forstå af dette indlæg, er det simpelthen ikke rigtigt.

  1. henny stewart: Ja, det er stadig mig, og jeg vil rigtig gerne staves med stort
  2. hverkenfyrre fedellerf�0�3rdig!: Med lidt røre i tegnsættet er det navnet på denne side. Sandheden om den er måske lidt omvendt af det, den var, da jeg startede. Jeg er nemlig ikke længere fed, men givet tættere på at være færdig, end jeg var den gang. Men bare rolig, jeg regner faktisk ikke med at være færdig foreløbig. Som man siger: Ukrudt forgår ikke så let!
  3. aargang54.dk: Dette er så sidens adresse. I de fleste browsere kan man nøjes med at skrive dette, men den rigtige adresse er https://aargang54.dk eller https://www.aargang54.dk. Ok, eller http://årgang54.dk eller http://www.årgang54.dk. Der er tale om to domæner med hvert sit www subdomæne. Det er bogstavet å, der før i tiden ikke måtte bruges i internetadresser. Så blev det lige pludselig muligt via et fif, og jeg ville ikke risikere, at andre købte mit domæne med bolle-å. Derfor måtte jeg have gang i dankortet. Sådan er der så meget
  4. efterårstræthed: Det er den træthed, man oplever, når man er færdig med forårstræthed og sommertræthed, selvfølgelig. Jeg skrev et indlæg, hvor jeg brugte ordet for snart mange år siden:
  5. site aargang54.dk: Sådan kan man skrive i søgemaskinen Google, hvis man vil have vist hele indholdet på et site, i dette tilfælde mit. Når der som her er tale om en blog, giver det ikke ret meget at søge på den måde. Beklager, de damer og herrer!
  6. besøgelsestid eller besøgstid: Det har vi altså dækket, det emne! Besøgstid er noget, man havde på sygehuse. Man kunne kun besøge patienterne fx fra 14-15.30. Resten af tiden ville man ikke have familiemedlemmer til at rende og forstyrre hospitalets arbejdsgang. Et spørgsmål, som man jo sagtens kan have forskellige synspunkter på, men det vil jeg lade ligge til en anden gang. Besøgelsestid, derimod, optræder næsten kun i udtryk om at kende/ikke kende sin besøgelsestid. Det at kende sin besøgelsestid er nærmest synonymt med “at udvise rettidig omhu”. Og så skulle “nudansk” være nemmere at forstå! [Fnys]
  7. log ind hverken fyrre fed: Ja, det ved jeg, hvordan man gør, men hvilken interesse kunne du have i det???
  8. gode råd om gråt hår: Pas. Mit bliver værre og værre. Ustyrligt og utæmmeligt. Der falder edderkopper ud af det, næsten hver gang det bliver vasket. Men jeg vil snart til frisør og bede om nogle gode råd. Ups! Det kunne du jo også tage og gøre, i stedet for at lede efter gratis råd på internettet
  9. fyrre fed og færdig : Ja, ja. Jeg har jo selv været ude om det
  10. mail abc3.pl loc dk: Jeg ved ikke, hvordan en søgning efter en polsk mailserver kan ende her hos mig. Hvis der er nogen, der kan gennemskue det, hører jeg gerne fra jer
  11. 50 frisyrer: Jeg har kun en ad gangen, men det er næsten altid den samme. Jeg kommer sq aldrig til at ligne Kronprinsessen, men måske kommer hun en gang til at ligne mig
  12. moderne frisurer: ? Kender intet til det emne
  13. hverken fyrre: Nå, du blev ikke helt færdig, eller …
  14. den kinesiske forbandelse: Den lyder sådan: Måtte du leve i interessante tider! Jeg skrev et indlæg, hvor jeg brugte udtrykket for godt et år siden
  15. kort damefrisyre 2013: Tjah, nu ved jeg jo ikke noget om hår, men så meget kan jeg sige dig: Hvis dit hår er kort i 2013, så vil det også være det i 2014 og 2015
  16. mail braun.tk loc dk: Atter en gusten mailserver
  17. frisure til kvinder: Se nr. 8, 11, 12 og 15. Hvor meget mere dokumentation har du brug for?
  18. bådsmandsfløjte: Et signalredskab, som man brugte til søs. I moderne tider har bådsmandsfløjten været forsøgt brugt som afskrækkelsesmiddel mod phonere. Det kan ikke anbefales. Dels er phonere også en slags mennesker, dels kan man ikke være helt sikker på, at det faktisk er en phoner, man har i røret. Det kan blive overordentlig pinligt i sidste ende.
  19. vældigt god: Det skurrer egentlig lidt i mine ører, men måske har jeg skrevet det en gang. Jeg tror nok, jeg foretrækker adverbiet vældig uden t nu om stunder
  20. nikkel i briller fra louis nielsen: Hvis der er det, er det deklareret. Det kan jo nemlig være et problem for folk, der har nikkeleksem
  21. frisure til ældrekvinder: Idet jeg går ud fra, at ældrekvinder er en variant af ældre kvinder, vil jeg tillade mig at henvise til nr. 8, 11, 12, 15 og 17
  22. danske nisser: Ja, dem er der jo snart sæson for igen. Bortset fra fedtnisser. De har sæson hele året og forsamles som bekendt på de populære fedtnissecentre
  23. ord med o: Hvad med ord?
  24. aldersreduktion sprogskoler: Det har jeg ikke hørt noget om. Nu er det jo også et år siden, jeg har haft noget med sprogskoler at gøre, og lovgivningen omkring det ændres hele tiden
  25. site www.aargang54.dk: Her har vi altså været for nylig!
  26. frisure: 8, 11, 12, 15, 17 og 21! Suk!
  27. operakanal: Det må da være Canale Grande! Nej, jeg skrev et indlæg, hvor jeg efterlyste en operakanal i fjernsynet, og så fik jeg jo at vide, at sådan en findes allerede. Bare ikke i nogle af de kanalmix, jeg har adgang til, desværre
  28. woerda: Det er et kinesisk urmærke. Et såkaldt “mushroom-brand” af den slags, som kan købes på ebay til ganske små penge og som sandsynligvis heller ikke er mere værd
  29. hvordan ser kalkunpludder ud: Ikke kønt, men man kan anvende tørklæder eller rullekravetrøjer til at dække det værste. Om sommeren vil disse løsninger virke noget suspekte
  30. opskrift p%​u00e5 mary hue med riller: Det er sådan set overflødigt med en opskrift til sådan en, hvis du ved bare det mindste om strikning, men se f.eks her og her, hvor nogle venlige og modige mennesker har skrevet præcis, hvordan man kan bære sig ad. Men husk, at du ikke kommer til at ligne Kronprinsessen af den grund
  31. kassebukser: Ja, de var heller ikke kønne, men på et tidspunkt var de altså højden af moden, tro det eller lad være. Jeg genbruger lige hende med kaptræskoene her: Kassebukser
  32. vokabularium: Ordforråd på latin(skt!)
  33. frisurer til gråt hår:8, 11, 12, 15, 17, 21 og 26. [suk, suk!]
  34. hvilken pizza har samme navn som værk af vivaldi: Quattro Stagioni, på dansk “De fire årstider”
  35. begrænset væskeindtag: Dette er en uting, vil jeg nok mene. Men efter min operation måtte jeg kun få 500 ml vand i døgnet. Det er ikke nok til at holde tørsten fra døren, skal jeg hilse og sige! Dette har jeg muligvis skrevet et enkelt indlæg eller to om

Nå, det var atter et langt og sikkert kedeligt indlæg fra min hånd, men nu er det heldigvis snart slut! 😀

29. juli 2013

Statistik. Nu med klikbart billede! :-)

Filed under: Blandet — Tags: , , , — Henny Stewart @ 18:12

Søgesætningstagcloud
Helt hjemmestrikket, på den gammeldaws fazzon! Billederne er forberedt i et billedbehandlingsprogram og oploadet med et ftp-program. Indlægget skrives inde i selve WordPress, i “tekst” versionen, så jeg kan kontrollere html-outputtet.

Nu er jeg blevet gjort opmærksom på, at Gigahosts statistik virker udmærket i Google Chrome, men derimod ikke i Firefox, hvilken er min browser of choice. Men altså, jeg kan da godt have Chrome installeret. Den fylder jo ikke noget videre, og iøvrigt har jeg ca. 1 terabyte lagerplads på denne laptop, og der går et stykke tid, inden jeg har fyldt den op! 😉

Det klikbare billede forestiller den tagcloud over søgesætninger, man kan få serveret. Om sætningerne blot følgende:

  • Den sætning, der er understreget med rødt, føler jeg mig overhelehovedet taget ikke truffet af!
  • De med grønt understregede er åbenbart nogle mail-services, og hvordan søgninger efter disse kan havne på mit website, finder jeg gustent, og kan slet ikke forstå
  • Alle de der hår(de) søgninger efter korthårede damer er jeg helt kold over for. Skal ikke klippes!
  • Søgninger efter billeder af ældre damer med langt hår vil jeg heller ikke rette ind efter. Der er nok hele to billeder af den art her på årgangen. Find dem, hvis det er så spændende!

20. juli 2013

Statistik på en anden måde

Filed under: Blandet — Tags: , , — Henny Stewart @ 12:14

Gigahost, den host, hvor nærværende blog residerer, hænger i bremsen, når det gælder statistikmodulet. Det er gerne en måned eller mere bagud, og der der er store huller i opsamlingen af hits. Jeg har klaget over det, men det lader sig åbenbart ikke fikse. I hvert fald ikke til den pris. Gigahost er billigt, og man kan altså ikke få alt for en bøjet femøre.

Men jeg tilmeldte mig engang Statcounter. Og der har man også mulighed for at se statistik. Hvis man vil se statistik for længere perioder, er det betalingsversionen, man skal have fat i. Jeg har gratisversionen, og der må man nøjes med statistik for de sidste 4 dage. Til gengæld kan man se, hvilket indlæg, søgningen er endt op i. Desuden kan man se, hvilket nummer ens eget website var på google ved den pågældende søgning, hvilket jeg godt kan finde interessant. Det er nummeret med et hash-tegn (#) foran, der viser ens plads i Googles rangfølge.

Hårproblemer har stadig en fremtrædende plads, hvilket godt kan undre, idet jeg på intet tidspunkt har haft noget fornuftigt at sige om den sag! 😉
Hairdo eller hair-don't?
Jeg kan dog anbefale “frisure” vist ovenfor. Den kan nærmest holde i flere dage, man kan sove i den, uden at den forandres noget særligt, og edderkopper og små fugle kan indrette sig bekvemt, uden at det ødelægger “stilen”. Hmmph!

Langt Gråt Hår /tag/frisure/
henny stewart #1 /
de 4 årstider i billederImage Search /tag/efterar/
de 4 årstider i billederImage Search /tag/efterar/
dukke #11 /2013/04/nu-skal-vi-til-at-dukke-os/
blog #164 /2013/07/den-der-blog-ik-a/
blog #164 /2013/07/den-der-blog-ik-a/
(Encrypted Search) /tag/haven/
årgang 54 #1 /
henny stewart #2 /
korthårsfrisurer til modne kvinder #12 /tag/frisure/
blog om kræft #165 /tag/kraeft/
frisure til ældre kvinder #18 /tag/frisure/
boller sø #10 /tag/boller-s%C3%B8/
(Encrypted Search) /tag/har/
kattetegninger #28 /2013/01/konspiratoriske-katte/
livremme nikkelfri #11 /tag/statistik/
hå do what i hobro #1 /2013/07/ha-do-wat-i-hobro/
mavesyrepumpehæmmere #7 /tag/undersogelser/
mavesyrepumpehæmmere #8 /tag/information/
« Nyere indlægÆldre indlæg »