Log ind | Hverken fyrre, fed eller færdig!

1. maj 2009

Aftensol og høj haleføring

Filed under: Blandet — Tags: , — Henny Stewart @ 20:25

Kattene ville så gerne ud her til aften. Normalt holder vi dem inde fra sen eftermiddag til næste morgen. Vi vil nemlig ikke have, at de render rundt udenfor om natten. Så kan de være natdyr, så meget de vil. Statistikkerne taler deres tydelige sprog om, hvornår det er farligst at være en mis udenfor. Men vejret var så helt vidunderligt og lyset så fint, så jeg gav mig og gik ud sammen med dem. Jeg havde selvfølgelig kameraet med. Stoffer gad godt posere:


Jeg synes næsten, man kan se, hvor godmodig han er. Der er ikke ondt skabt i ham. Og så alligevel … Fra den anden side kom Olga spadserende. Hun ville også være med i vores “photo-op”:


Hun er ikke helt så godmodig som Stoffer. Hun har en vis tendens til at ville bestemme. Hun er en anelse trefarvet, og folk, der ved besked, mener at trefarvede katte er mere “bossy” end andre. Når jeg kigger på billedet her, kan jeg godt se, at hendes haleføring er meget høj. Måske også for høj, for før jeg vidste af det, var Stoffer blevet sur på hende og den vilde jagt gik:


Jeg havde troet, at jeg skulle have endnu et billede af Olga, lidt tættere på, men i stedet fik jeg altså dette håndgribelige bevis på, at Stoffer måske ikke er helt så godmodig, som jeg gik og troede. Hvis det ikke fremgår af billedet, så tog pokker ved Stoffer, og han jagtede Olga et langt stykke. Nå, som regel er de nu rigtig gode venner. Men den mokke til Olga skal altså ikke komme for godt i gang, så får hun at vide, hvem der var her først!

8. januar 2009

Om at være krænket

Filed under: Blandet — Tags: , — Henny Stewart @ 21:53

På DR kunne man i går se en udsendelse om nabostridigheder. Det var det sædvanlige: Et sæt naboer hadede hinanden så meget, så de næsten ikke kunne tale rent. Årsag: Det var noget med en hæk, der blev klippet længere ned, end den anden nabo syntes var passende. En medvirkende ekspert, vist nok en antropolog, udtalte mange kloge ord, heriblandt, at det jo sjældent er det konkrete problem, der er den egentlige årsag til stridighederne og hadet. Det er derimod en følelse af personlig krænkethed, som de enkelte naboer forsøger at få oprejsning for ved at beklage sig over naboen og få denne til at makke ret.

Mens jeg så programmet kom jeg til at tænke på, at det nok i grunden forholder sig på samme måde med de mærkværdige “diskussioner” man kan geråde ud i med andre mennesker i sin hverdag. Man starter måske med at stille noget, som man selv opfatter som et uskyldigt spørgsmål, og får et mærkeligt svar, som man ikke rigtigt forstår. Så spørger man måske videre, indtil der sker en eller anden art eksplosion hos den anden part. Man bliver så klar over, at man, uden at ville det eller vide det, er kommet til at træde på en eller anden øm tå. Man har med andre ord krænket den anden person, eller den anden person føler sig krænket. Efterfølgende må man så finde sig i, at den anden person skal have oprejsning for denne – indbildte – krænkelse.

Så er det jeg godt kunne tænke mig at vide, om jeg virkelig skal føle mig ansvarlig for enhver krænkelse, som andre mennesker, af deres egne subjektive grunde, der ikke har noget med mig eller nærværende diskussion at gøre, oplever på grund af noget, jeg har spurgt om eller observeret? Mit eget umiddelbare svar er, at det skal jeg ikke. Folk må også nogen gange selv tage ansvar for deres ømme storetæer.