Da jeg var ung, var det sådan, at hvis man havde begået noget mindre heldigt håndarbejde, som man ikke gad pille op, så smed man det bare over skulderen og sagde:”Pyt! Pudefyld”. Men nu har vi jo andre muligheder. Man kan lave egerntæpper, som Madame har redegjort for behovet af.
Nå, men A11 er for så vidt færdig. Jeg prøvede den på, før jeg gjorde den våd. Lad mig sige det på denne måde: Den passer godt nok, men den gør ikke noget for mig. Nu har jeg så vasket den og lagt den til tørre på nogle håndklæder, hvor jeg har anvendt noget vold for at gøre lidt ved faconen. Det kan jo være, at det hjælper, og jeg kan da altid gå med den herhjemme, når vi har en kold aften med vinden i den forkerte retning.
Alt i alt tror jeg ikke, jeg vil strikke flere trøjer. Det er næppe besværet værd. Men jeg tvivler ærlig talt på, at resultatet havde været meget bedre, hvis jeg havde ofret de knap 1000 kr på “et kit”.