Log ind | Hverken fyrre, fed eller færdig!

8. november 2013

Praktikant?

Filed under: Blandet — Tags: , , — Henny Stewart @ 16:46

November rose
Ja, vi har stadig en blomstrende rose i haven. Det er den jeg “beskar” under podningen, så det vi har, nærmest er en slags hyben. Men den er godt nok ihærdig.

Og nu til noget helt andet: Da jeg i oktober måned skulle mærke efter, om det nu ville være OK for mig at komme ud på arbejdsmarkedet igen, kunne jeg mærke, at det var det ikke. Jeg følte/føler mig ikke i god nok fysisk og psykisk form til at påtage mig et job. Derfor søgte jeg om at få mine sygedagpenge forlænget, idet jeg ellers ville være uden indtægter. Jeg havde fået fortalt fra pålidelige kilder, at det er ret svært at få en sådan forlængelse. Der er nogle helt bestemte betingelser, der skal være opfyldt. Det, at man fortsat er syg, er fx ikke tilstrækkeligt, forstå det hvem der kan.

Jeg havde altså ikke gjort mig de helt store forhåbninger, men i dag fik jeg så besked om, at man har besluttet at forlænge sygedagpengene. Man mener, at jeg kan komme i praktik og derefter revalideres, og man vil tilstræbe, at de to ting kommer til at foregå på den samme virksomhed. Der er sendt en henvisning til praktik. Der er ikke dato på noget, og jeg ved ikke, hvor hurtigt sådan noget kan sættes i værk. Jeg har et møde med min sagsbehandler mandag morgen, og måske ved hun noget mere.

Men jeg er i hvert fald glad for dette svar fra kommunen. Nu må vi se, hvad det er for en praktik, og hvornår jeg kan starte der. Jeg er helt spændt!
8. november

19. september 2013

Torsdag

Filed under: Blandet — Tags: , , — Henny Stewart @ 17:47

Så kom dagen, hvor jeg skulle have møde med min sagsbehandler. Lad det bare være sagt, det forløb uden nogen form for blodsudgydelse. Vi snakkede en del om, hvordan jeg har det, og hvordan jeg kan forventes at få det. Der mangler stadig et par lægeudtalelser og en udtalelse fra Sundhedscentret, men det korte af det lange er, at jeg er udfaldstruet. 30. november udløber min ret til sygedagpenge. Det er uvist af hvilken grund en måned senere, end jeg hidtil har fået at vide, men jeg skal ikke klage over det. Jeg skal til den tid være fit for fight, dvs. være i stand til at påtage mig et fuldtidsarbejde, hvis der ellers skulle være sådan et til mig. Hvorfor man ikke kan starte gradvis, f.eks. med en deltidsaktivering, som langsomt trappes op, må guderne vide. Det er jo en så rationel tankegang, så den næppe findes hos vore lovgivere.

Ligeledes har jeg ikke krav på nogen form for aktivering eller arbejdstræning. Man forventes altså at vælte direkte fra et meget langt sygeforløb, hvor ens almentilstand er blevet stærkt svækket, ud i et fuldtidsarbejde. Nu går jeg ganske vist til fysisk rehabilitering, og det er helt sikkert godt for mig. Jeg føler allerede, at min kondi er blevet flere hundrede procent bedre, men nu var udgangspunktet altså heller ikke noget at skrive hjem om. Kronprinsen talte en gang om en rygrad som en kop varm kakao. Det var ganske vist i en anden forbindelse, nemlig noget med at udvise disciplin i forhold til børn. Men min ryg var af samme styrke som en kop varm kakao, og nu er den flere hundrede procent bedre. Skal vi sige som et glas koldt vand? Hvor meget jeg kan træne mig bedre, ved jeg ikke. Hvis jeg ikke kan erklæres rask, vil jeg altså skulle være syg for egen regning. Det kan jeg kun være et meget begrænset stykke tid.

Når man skal blive mere rask, er det vigtigt, at man ikke har for tung en rygsæk at slæbe på i form af bekymringer. Mine evt. fremtidige næringssorger er imidlertid ikke lette at ryste af. Men selvfølgelig, sker det, så sker det, og der er ikke noget, jeg kan gøre ved det. Når der ikke er det, er det jo formålsløst at kredse om det og blive ved med at bekymre sig. Det er den rationelle side, der taler. Desværre råber den irrationelle side ca. lige så højt, så min rygsæk tømmes ikke så let.

16. februar 2013

Dansk socialpolitik for begyndere

Filed under: Blandet — Tags: , , — Henny Stewart @ 1:46

Pisken og guleroden
Overskriften siger det allerede. Der er så ikke tale om en rumænsk bonde, der ikke længere må køre med æsel på vejen og derfor er på vej til slagteriet.

Tegningen skal illustrere talemåden “Pisk eller gulerod”. I mit virke som indvandrerlærer er jeg tit stødt på den, især under den forrige regering. Jeg tegnede så noget lignende på tavlen, med sjusk og tændstikmand tager det max. 1 minut. Denne tegning har taget noget længere, men den skal heller ikke viskes af whiteboardet bagefter, og der er ikke nogen, der sidder og venter på at få at vide, hvad meningen er.

Når man så italesatte, blev det noget i retning af: Æslet er mig (og dig), manden er kommunen eller staten, guleroden er kontanthjælp/ S.U./penge fra kommunen. Pisken er, at hvis jeg (eller du) ikke gør, som de siger, nogle gange kaldes det samarbejder, så får vi ingen penge, og så bliver vi meget sultne. Enkelt og nemt at forstå.

Men hvordan mon man ville forklare den nuværende regerings planer om nedskæring af S.U.? Måske sådan: Vi har ikke flere gulerødder, så nu bruger vi kun pisk. Og det kommer fra en socialdemokratisk ledet regering! Hvad blev der af: Danmarks eneste råstof, veluddannede, kloge hoveder? Skal vi tilbage til en tilstand, hvor kun de riges dumme (OK eller kloge) børn kan få en uddannelse? Det kan da godt være, at mange af de 18-19-årige, hjemmeboende studerende ikke har brug for S.U. for at putte noget i skrutten hver dag. Men hvad blev der af idéen om at sikre opbakning bag projektet (Danmark) ved at sørge for, at alle unge over 18 år kunne regne med en slags forsørgelse, mens de uddanner sig?

Jeg tror, at hvis man skærer denne del af S.U. bort, så vil alle 18-19-årige studerende – ihvertfald på papiret – flytte hjemmefra. Men så kan kommunerne selvfølgelig ansætte nogle flere til at opspore falske dækadresser, så man kan komme disse ulovligheder til livs.

Hvad angår planerne om at skære i sygedagpengene, så er kæden hoppet fuldstændig af. Der kan blive trængsel under viadukterne og rift om de gratis papkasser i supermarkederne. Så er det bare sagt.

Ældre indlæg »