Log ind | Hverken fyrre, fed eller færdig!

9. august 2014

Man har skiftet stil!

Filed under: Blandet — Tags: , , — Henny Stewart @ 13:23

Svar på alt
Jeg blev forstyrret her til morgen; midt i et gøremål, der kræver både koncentration, akuratesse og ikke mindst fred. Jeg skulle virkelig have haft lov til at være i fred med det, men det ringede på døren, og manden var anderswo engagiert. Han var i gang med at gendanne et kodeord på en Linuxmaskine, hvis ejer (mig, sagde katten) havde glemt det, og ingen af de 16 kodeord, hun for tiden har lagret i egen hukommelse, duede.

Altså måtte jeg løsrive mig og gå til døren. Det kunne jo være noget vigtigt.

Straks, jeg åbnede, anede jeg, hvad vi var ude i. Ganske vist var det ikke to damer, og ganske vist var der (næsten) ikke spor tilbage af den brune gabardine. Faktisk så det ud, som om man bevidst var gået efter et mere imponerende udtryk, sådan rent koloristisk. Øvelsen var lykkedes, så langt.

Nå, men den ene unge mand præsenterede sig og sin kammerat og fortalte, at de havde en lille brochure angående et website, hvor man kunne finde svar på nogle af livets store spørgsmål.

Da jeg nu ikke, på grund af farvechokket, havde reageret med mit sædvanlige:”Ellers tak. Det har ingen interesse”, kom jeg til at kommentere på dette med livets store spørgsmål. Jeg sagde, at ingen her i huset nærer andet end den allerstørste mistro til nogen eller noget, der hævder at have fundet svarene på livets store spørgsmål. Det mener jeg faktisk, desværre. Det er en videnskabelig tilgang, der har ført mig dertil. Folk, der tror, de har fundet svarene, er ikke en gang begyndt at kunne fatte spørgsmålene. Ja, med mindre de hævder, at svaret på spørgsmålet:”Hvad er meningen med livet”, er “42”. Så ville jeg i det mindste vide, at de var medlemmer af min klan. Men et så kortfattet svar behøver man jo ikke noget website til.

Men FEJL! Hvis man har sagt mere end 5 ord til disse sendebude, er man ude i en diskussion, hvilket er decideret galimatias. Der er jo nogen, man ikke skal diskutere med, for først trækker de dig ned på deres niveau, og så banker de dig i hovedet med erfaring. Det ville jeg så nødig, især i betragtning af, at jeg var i gang med noget vigtigt.

Den unge mand sagde så: Jamen, vi vil jo gerne forandre dit syn på livet. Jeg svarede, at jeg ikke kunne missioneres til noget som helst og LIFE IS UNFAIR! DEAL WITH IT!

Det sidste tror jeg desværre også på. Jeg er også kommet til det synspunkt ad videnskabelig vej. Men jeg gad måske ikke lige blive mindet om det i dag, det er for deprimerende at tænke på, men nu er der jo blevet raget op i det.

Derefter sagde jeg: “Hav en god dag”, hvilket i min bog er en udsøgt fornærmelse, for det må man sq da selv bestemme. Og så fik jeg endelig lukket og låst døren igen, hvilket jeg jo bare kunne have gjort med det samme.

Nå, men jeg jolrer videre. Ingen syltetøj i dag. Man får kun syltetøj hver anden dag. I dag er ikke nogen anden dag. Syltetøj i går og syltetøj i morgen. Men aldrig syltetøj i dag.

Has she lost the plot completely? Antagelig.