Log ind | Hverken fyrre, fed eller færdig!

5. marts 2016

Det er på vej!

Filed under: Blandet — Tags: , , , , , — Henny Stewart @ 14:35

forår
Trods let støvregn gennemførte jeg en hastig haveinspektion. Konstaterer, at mosset i plænen står godt. Der er en enkelt erantis på det sædvanlige sted. Der plejer at være to! Der er tale om desertion! Desuden er der masser af vintergækker/dortealiljer, jeg har aldrig kunnet blive klar over, hvad der egentlig er tale om. Krokus lader vente på sig, der var ikke det mindste spor af dem. Måske er de blevet trætte af at optræde uden løn i min have, år efter år? Så det er stadig mine genbrugte “Brændende Kærlighed”, der står for det meste af det grønne, der skulle være godt for øjnene.

Hvad ellers? Ja, man forsøger sig ud i kunster, man ellers havde lagt på hylden for mange år siden, såsom at sy køkkengardiner. Til det formål måtte jeg købe en symaskine. Ja, man skal jo ikke gå ned på udstyr. Maskinen er god nok, finder jeg ud af, efterhånden som jeg finder frem til de rigtige indstillinger. “Den skal kunne sy frem og tilbage og sy zig-zag. Andet er jeg ikke interesseret i”, sagde jeg til damen i butikken, og hun forsøgte at imødekomme mit ønske. Men selv om jeg nu har den simpleste symaskine, man kan have, er der altså stadig tale om noget af en “learning curve”. Også selv om jeg har levet af at sy på et tidspunkt. Ikke levet højt og flot, men dog levet. I hele ni måneder syede jeg jakker og bukser på Lee Cooper her i Hjørring. Aldrig en hel jakke eller et helt par bukser, selvfølgelig. Processen var af rationaliseringshensyn splittet op i hundredvis af dele. Jeg skulle måske sy en bestemt stikning på en bestemt lomme. Hundredvis af dem, hele dagen lang. Spændende. Jeg synes ikke, vi skal være kede af, at det ikke længere kan betale sig med industriel produktion af tøj i Danmark …

Noget helt, helt andet er at benytte en symaskine til hobbyformål, og det gjorde jeg i stor stil i mine yngre dage. Som jeg husker det, var det noget jeg havde glæde af, og den slags samler jeg på, så derfor besluttede jeg mig til at tage det op igen. At gardinerne blev pilskæve og nok ryger ned igen med det snareste, vil jeg arkivere som et mindre startproblem. Men da jeg satte mig ved maskinen, kunne jeg mærke, at mine muskler kunne huske den industrielle maskine, der kørte 124 km i timen. Det gør Bernetten ikke. Nok godt det samme, så var gardinerne om muligt nok blevet endnu mere skæve.

Så har vi bemærket, at der har været en del om mikroplastikkens vederstyggeligheder i nyhederne, og derfor vil vi, som et eksperiment, gå over til at bruge hjemmefremstillede, 100% bomulds, 100% genbrugelige klude. Det er nok en noget klidmostret ting at gøre, men nu er der det at sige, at jeg faktisk er noget af en ørn med en hæklenål(de muskelminder løj ikke), så jeg kan lynhurtigt lave en stak af de der karkludsfætre. Manden siger, at de er for gode til det, de skal bruges til, men jeg tror nu, at det bare er en dårlig undskyldning for at blive fri for at tørre op, når man har spildt. Men vent! Nu, hvor der er symaskine i huset kunne man måske også lave karklude af sine gamle t-shirts? Hvorfor nogle gamle t-shirts? Netop t-shirts kan jeg have i årtier, og derfor er der meget længe mellem, at jeg kasserer en. Eller køber en ny, for den sags skyld.

Når man tænker på, hvor meget jeg allerede har formået at forurene, så er det med karkludene bare en lille bitte snublen i den rigtige retning. Nå, men lidt har vel også ret? Og hermed vil jeg ønske en god week-end.

19. januar 2016

Strækker sig efter lyset

Filed under: Blandet — Tags: , , , , — Henny Stewart @ 13:21

Efter ikke at have haft potteplanter i årevis, kattene åd dem simpelthen(!), forsøgte jeg mig sidste forår med nogle “brændende kærlighed” til 5-10 kr pr stk. Meningen var så, at jeg ville smide dem ud, når de var færdige og købe nogle nye. Da tiden så kom, kunne jeg ikke få mig til at smide dem ud. De var jo stadig i live, omend ikke i blomst. Jeg besluttede mig til at give dem forlænget ophold, men jeg klippede dem dog ned. Det afklippede var jo også stadig levende på en eller anden måde, så jeg satte det i vand, og da det havde sat rod, plantede jeg det i nogle nye potter. Flere grønne planter til hugpris.

De nedklippede “gamle” planter blomstrer nu igen. De bliver noget ranglede, velsagtens fordi de ikke helt får lys nok:
Brændende kærlighed
Nu er jeg så den lykkelige ejer af adskillige planter af en og samme art, uden at jeg af den grund vil beskyldes for at have grønne fingre.

Foreløbig har de firbenede ikke forsøgt at æde disse planter. Måske har de glemt, at det var en mulighed. I hvert fald tror jeg, at jeg vil forsøge mig med et lille paradistræ ved først givne lejlighed.