Log ind | Hverken fyrre, fed eller færdig!

23. april 2010

ABC i ord og billeder, runde 3: B

Filed under: Blandet — Tags: , , , , , , , — Henny Stewart @ 7:17

Alfabetet ruller videre, og indlæggene blogger ikke sig selv, så man må jo til det! B skal hos mig stå for båd eller både i denne uge. Nu havde jeg jo anker i sidste uge, så det kunne måske begynde at ligne et maritimt tema? Det tør jeg nu ikke garantere. Så meget ved jeg heller ikke om fiskeri eller søfart, selv om jeg er vokset op ca. 1 km fra Vesterhavet. Her er et billede af en fiskerbåd på stranden i Løkken:
Fiskerbåd på stranden i Løkken
Jeg tog billedet for snart et år siden. Det er vist ved at være på tide at besøge stedet igen. I Løkken trækker man bådene op på stranden med en wire. Det foregår langs en mole, der er noget af en turistattraktion, i hvert fald når det er godt vejr.
Turister, der soler sig på molen i Løkken
Det forlyder, at molens fremtid er usikker. Den trænger alvorligt til at blive repareret, og der er vist ikke helt enighed om, hvem der skal betale. Hvis det ender med, at man fjerner molen, vil det nok også være slut med at trække bådene op på stranden i Løkken.
Fiskerbåde på Løkken strand
Men lad os nu se, hvordan det kommer til at gå.

Hvis du vil se, hvad andre har fundet på, kan du besøge ABC-bloggen.

27. december 2008

Går i tænkeboks

Filed under: Blandet — Tags: , — Henny Stewart @ 16:33

Nej, der er nok ingen vej udenom. Jeg må beslutte et tema for denne blog. Ellers ender den nok bare med at blive en dansk udgave af  “The Dullest Blog in the World“. Ikke at der er noget i vejen med den, men nu er det jo ligesom gjort. Den slags idéer har det med at være sjovest i originalen.

Problemet er ikke så meget at finde på, det er mere at begrænse sig. Jeg har ikke kun én blog, jeg har en hel jungle af dem, og de er faktisk ret forskellige. Derfor er det nok klogest, at tematisere også denne blog en anelse.