Log ind | Hverken fyrre, fed eller færdig!

16. august 2013

Fredag, regnvejr

Filed under: Min kræftsygdom — Tags: , — Henny Stewart @ 13:31

Den sekstende august
Og humøret generelt for nedadgående. Jeg er ved at få min medicindosis justeret. Håber ikke, at de sorte skyer er forbundet med det. Generelt kan dårligdom slide på alt, lige fra fodtøjet til forholdet. Man er ved at være vældig tyndhudet og træt af, at det ikke snart går bedre. Falder i den gamle fælde med at synes, man er værdiløs, når man ikke bringer en løn til huse, selv om jeg ikke vurderer andre på den måde.

Skattevæsenet har nu ikke hjulpet til, idet de hævder, jeg har betalt for lidt i skat de første 8 måneder, og at det skal indhentes de sidste 4. Nok som om, det var en luksustilværelse, man havde på sygedagpenge, der i øvrigt stopper om to måneder. Som det er nu, kan vi simpelthen ikke leve af det, der kommer ind. Sådan kan man så fortsætte, indtil reserverne, der er ganske beskedne, er brugt op. Hvad skal man så? Er ved at nå det punkt, hvor jeg ikke gider mere.

Der. Så er det sagt.

14. august 2013

Tiden går …

Filed under: Blandet — Tags: , , — Henny Stewart @ 15:41

Den fjortende
Og vi går med og bliver måske efterhånden lidt slidte, selv om det er for tidligt på en onsdag. Men det var så i dag, jeg faktisk havde en aftale og skulle ud af huset, og ikke i går som jeg troede.
Søndenfjords
Fra næste uge går det ellers løs med rehabilitering, mandag og torsdag for diabetesramte og onsdag for kræftramte. Det begynder at ligne et skema. Jeg må sige, at jeg glæder mig til at se andet end disse 4 vægge, og samtidig er jeg lidt bekymret over, om det muligvis vil vise sig at være for meget. Der er jo ikke tale om hele dage, og heller ikke hele ugen, så på den måde er det mindre end et arbejde eller en aktivering ville være.

Men der er vel ikke andet for end at håbe på det bedste og ellers vente og se, hvordan det går.

25. december 2012

It’s hard to be a missemand

Filed under: Blandet — Tags: , , , — Henny Stewart @ 0:05

Det kræver sin kat, sådan at være klimaflygtning og skulle tilpasse sig i en ny flok. Men heldigvis kan man da få lov at tage sig en slapper på gulvet en gang i mellem. Man bliver ikke tolereret i nogle af møblerne endnu, så det gælder om at være godt polstret!
Sox
Udenfor høres den lifligste lyd: Regn! Sammen med varmegraderne skal det nok få bugt med det meste af det der kolde, hvide, som har ligget og flydt her alt for længe!

« Nyere indlægÆldre indlæg »