Log ind | Hverken fyrre, fed eller færdig!

16. januar 2012

Den dag i dag!

Filed under: Blandet — Tags: , , , , — Henny Stewart @ 20:37

Så kom sprogspasseren op igen. Kan vi ikke blive enige om, at udtrykket “den dag i dag” skal bruges, når man taler om noget, som man skulle tro var overstået, men som altså stadig har konsekvenser? F.eks. “Han stod for tæt på højttalerne til koncerten, og den dag i dag har han stadig ringen for ørerne”.

Journalister og tv-værter bruger det nu om dage på samme måde som det lille ord “nu”. Forstå det, hvem der kan. Jeg kan nok ikke.

Mens jeg nu lige er hammernegativ for åben linje, så er jeg næsten holdt op med at se tv3, tv3plus og tv3puls. Der har de nemlig en speaker, som ikke kan udtale talordet “tyve”. Hun udtaler det konsekvent “tive”. “Ztorzda aftøn gloggen tive”. Hvor ender det her? Først fik vi disse personer, der siger “føm” istedet for “fem”, og nu også “tive” istedet for “tyve”. Jeg begynder at tro, at vi skal opretholde et dansk vokalværn. Var det en idé?