Log ind | Hverken fyrre, fed eller færdig!

19. oktober 2016

Svesken på disken: Økonomi

Filed under: Blandet — Tags: , , , , , , , — Henny Stewart @ 13:58

Ovre hos Mommer kan man læse en velment opsang til unge mennesker med indtægter om for hulan da at se at komme i gang med at spare op til alderdommen. Jeg tilslutter mig gerne denne opfordring, selvom jeg hellere havde set, at vores velfærdssamfund sikrede alle en god alderdom. Jeg ser, at det ikke er sådan, og at såvel røde som blå regeringer i hvert fald i dette årtusind har reduceret velfærdsydelserne, så i erkendelse af, at det er sådan, det er: Til foret, unge mennesker, jer med de gode indtægter. Der skal nok være dem, der tænker, at det ikke behøvede at være sådan, det gør jeg også selv til en vis grad. Ligeledes kan man have den mening, at problemet a priori er skabt af folk, der hytter sig og sine, fede pensionsformuer bl.a., formuerne, ikke nødvendigvis og ikke sædvanligvis dem, der har skabt dem. Men vi må altså konstatere, at det er sådan, det forholder sig nu, og så er man nok lidt ubegavet, hvis man ikke gør, hvad man kan. Hvis man altså kan noget. Der skal vi ikke glemme, at der er masser af mennesker, der simpelthen ikke har frie midler, fordi de er blevet ramt af en af de begivenheder, ud over alderdom, som vi håber, vores velfærdssamfund beskytter os mod de værste konsekvenser af. Folk i evighedspraktik og på kontanthjælp er selvfølgelig ikke i den privilegerede position at kunne lægge noget til side til alderdommen.

Og nu til egen abildgård: Man siger, at for at det kan være fornøjeligt at være efterlønner eller pensionist, skal man sørge for at have mindst 75% af sin lønindtægt til rådighed. Det har jeg ikke. Langt fra. Men det går alligevel. Og så er der jo mange forskellige definitioner på “fornøjeligt”. Men:

  • Vi var godt forberedt på den lavere indtægt. Jeg var jo sygemeldt fra oktober 2012 til februar 2015. Jeg skruede med fuldt overlæg ikke op for forbruget i de få måneder, jeg arbejdede, før jeg gik på efterløn.
  • Vi bor billigt. Faktisk er det måske den vigtigste grund til at blive boende her. Det og så det faktum, at huset nok ville være nærmest umuligt at sælge. At give det væk vil jeg dog ikke.
  • Vi har skruet ned for en hel del “luksus-forbrug” af den slags, hvor mindre bestemt kan gøre det, men hvor man ikke er bevidst om det på samme måde, hvis man har en lønindtægt. Jeg skal slet ikke udelukke, at der er mere at gøre på den front. PayPal-konto og TV2play, jeg har jer i tankerne!
  • Vi har aldrig levet højt og flot, for vi har levet af én indtægt gennem det meste af vores ægteskab. Jeg forestiller mig, at det faktisk er sværere at vænne sig til relativ smalhans, hvis man har været vant til samtalekøkken, velværelse og flere biler i garagen. Ikke at jeg vil argumentere for, at sådanne mennesker skal have større overførselsindkomster, hvis de skulle få brug for dem. Sorry folks, men der må være en kant!

Så alt i alt går det. Vi har det, vi skal bruge. Bruge mere kunne man vel altid, men det kan også være anstrengende. Det er ikke sådan, at jeg sparker mig selv i ærgrelse over ikke at have sparet mere op, for jeg ser ikke et stort formål i at efterlade en stor arv. Samtidig er jeg da glad for, at jeg ikke har golf eller sejlsport som mine hovedinteresser. Jeg er også ret begejstret over at have netop den alder, jeg har, for havde jeg været bare nogle få år yngre, ville der ikke have været noget, der hed efterløn. Så den havde stået på at slæbe sig på arbejde, indtil man blev smidt ud og derefter kontanthjælp, hvilket man som bekendt ikke kommer langt med i vore dage.

Det var mig og nu tilbage til de andre: Specielt hvis man har meget, bør man tænke over, hvordan man vil leve, når man ikke længere arbejder. De unge skal også tænke over, hvad de vil gøre, hvis de ikke vil arbejde, til de bliver 70. Uden tvivl kommer selv den aldersgrænse kun til at flytte sig opad, sådan at der kun er folkepension til de allerfærreste.

4. februar 2009

For lidt, for sent og forkert!

Filed under: Blandet — Tags: , , , — Henny Stewart @ 22:37

Skattekommissionen er jo barslet med en rapport, der giver forslag til, hvordan man kan nedsætte skatten på arbejde. Husejerne skal ikke have lov at trække så meget fra. For dem vil der så blive tale om at tabe på gyngerne, hvad man evt. vinder på karrusellerne. Det er immervæk halvdelen af landets befolkning, der bor i ejerbolig.

De studerende skal kun have SU i 4 år. Så må de selv ud at financiere det sidste, hvis de f.eks. vil være læge, præst eller forsker. Det passer ikke så godt til de honette ambitioner, landet har om at være videnssamfund, have førertrøjen på, når det gælder forskning mv.

Der er selvfølgelig flere detaljer, men dem vil jeg lade hvile i fred for nærværende. Jeg kunne godt tænke mig at gå ind på præmissen for selve øvelsen: Er det nu også sikkert, at folk vil arbejde mere, hvis skatten på arbejde bliver sat ned? For mit eget vedkommende kan jeg helt klart svare, nej, det vil jeg ikke. Jeg arbejder saftsuseme nok i forvejen. I mange andre familier vil svaret nok være det samme. I en almindelig familie med to voksne arbejder man jo i forvejen op til 75 timer om ugen. Hvis folk har skaffet sig børn, skal de vel også bruge noget tid sammen med dem, eller hvad? Det forekommer mig ikke, at unge mennesker har mindre brug for deres forældres nærvær i disse tider, end de før har haft.

I min optik ser det faktisk ud til, at folk arbejder mere, end de nogensinde før har gjort. For 50 år siden kunne en almindelige familie klare sig med 40-45 timers ugentligt arbejde.

Nu er jeg jo ikke økonom, men jeg vil da mene, at man også kan diskutere den præmis, der hedder at det overhovedet skulle være nødvendigt, at vi arbejder mere. I bedste fald har den økonomiske krise da i hvert fald forsinket den udvikling noget. Ca. 200 mennesker har mistet deres arbejde hver eneste dag siden nytår, og man mener, at det vil fortsætte på den måde i hele 2009 og måske længere. I stedet for at presse de mennesker, der har et job, til at arbejde mere, kunne man måske overveje at give noget af alt det påståede arbejde til de mange mennesker, der bliver ledige i disse dage? Ja, jeg spørger bare, sådan helt forsigtigt.

I min overskrift nævner jeg også termen “forkert”, og det gør jeg, fordi jeg ikke bryder mig om dette Matthæus-princip, altså at de, der har meget, de skal gives mere, og der kun har lidt, fra dem skal alt tages. Jeg synes simpelthen det er mere end en anelse umoralsk at nedsætte skatten for de grupper i samfundet, der har bedst råd til at betale den. Når man samtidig tænker på, at folk på overførselsindkomster slet ikke har deltaget i den velstandsstigning, størstedelen af befolkningen har oplevet gennem de sidste 8-10 år, bliver det helt grotesk. Folk på starthjælp, introduktionsydelse, førtidspension osv. har nok mere end svært ved at fatte, hvorfor de mennesker, der i sammenligning med dem selv er “rige”, skal have skattelettelser.

Man kan ikke både blæse og have mel i munden. Nej, men om der er råd til velfærd er noget, et samfund bestemmer, blandt andet når det afgør, hvor meget de forskellige skal betale i skat.