Log ind | Hverken fyrre, fed eller færdig!

21. november 2018

Om at rive ned i stedet for at bygge op

Jeg har jo ikke postet noget herinde i lang tid. Somme tider kommer jeg til at lave en lang kommentar på FaceBook, sådan en, som de fleste tagger “tl;dr” (too long; didn’t read), således også i dag. Derfor tænkte jeg, at denne kommentar egentlig godt kunne gøre det ud for et blogindlæg. En gang imellem må man da for pokker tale om de ting, der går én på nerverne i det her land. Apropos ingenting, så er der en del mennesker, fortrinsvis fra den ydre højrefløj, der går rundt og ønsker sig et “paradigmeskift”. Det gør jeg også. Jeg ville ønske, at det blev langt mindre acceptabelt for disse at opføre sig som absolutte r*vhuller. Jeg ville ønske, at det var en aldeles utænkelig ting for Inger Støjberg at rejse til Østrig og forhandle med de derværende nazister om, hvordan man kan genere mennesker på flugt mest muligt. Jeg ville ønske, at det ikke var god latin at presse og genere og generelt sparke folk, der i forvejen ligger ned, som fx syge, langtidsledige og deres børn. Og så ville jeg ønske, at det ikke var kriminelt at være fattig. Det er det jo gået hen og blevet. Man kan blive arresteret og udvist af en hel kommune for at have sovet på gaden. Inden man kom så vidt, har man måske boet i en almen bolig, som er blevet revet ned, fordi nogen har bestemt, at den lå i et ghettoområde.

Nå, men dette var altså, hvad jeg skrev på FB her til morgen:

Det kan ad åre være en god idé at se på beboersammensætningen i visse områder, hvis der bevisligt er højere kriminalitet der. Løsningen bør _ALDRIG_ være at rive gode, sunde og relativt billige boliger ned. Boliger, hvis opførelse skatteborgerne har støttet, for manges vedkommende med glæde, idet det vil være et helvede på jord, hvis private udlejere alene kunne fastsætte huslejen samt serviceniveauet på lejeboliger. Det er, efter min mening, det, der er ghettoplanens egentlige mål: Man vil af med de almennyttige boliger. Man skal ikke have råd til at bo i Danmark, med mindre man er i stand til at købe sin bolig!

Når man nu, en gang ad åre kigger på beboersammensætningen i de såkaldte ghettoområder, vil man sikkert finde, at de fleste af de mennesker, der bor der, er enten af etnisk dansk oprindelse eller har været her så længe, at de har lært eventuelle skidtstreger i vores samfund. Det er meget forskelligt, hvordan mennesker reagerer på racisme og anden form for marginalisering. Nogle ender faktisk med at blive meget vrede. Det synes jeg ikke er så mærkeligt. Så der kunne man starte. Tage de kriminelle på egen kappe og erkende, at de er af egen avl, uanset hvor deres forfædre i tredje eller fjerde led måtte komme fra.

Hvis man endelig skal rive boliger ned her i landet, så kunne man starte med dem, der står og forfalder i udkantsdanmark, dem der er ejet af Låsby-Svendsen typer og udlejes til sociale nomader med så mange sociale problemer, at de føler sig nødsaget til at flytte, så snart underretningerne om deres forsømte og til tider misbrugte børn begynder at flyve frem og tilbage i systemet uden at nogen tilsyneladende får sig taget sammen til at gøre noget ved det, fordi sådanne familier begynder forfra i systemet, hver gang de kommer til en ny kommune!

21. november 2016

Et indlæg uden kattebilleder og ure!

Filed under: Blandet — Tags: , , , , , , , — Henny Stewart @ 22:09

Det splittede Danmark
Hvor er det dog forstemmende at opleve, hvor dybt negative forestillinger ligger i visse mennesker. Ja, jeg begik den fejl at se første afsnit af DR1’s nye serie “Det splittede Danmark”.

To efter alt at dømme rimeligt godt begavede pæredanskere var gået med til at lade deres grundfæstede fordomme om flygtninge/indvandrere udfordre ved at bruge tid sammen med nogle med knap så pæredansk baggrund. Jeg skulle også nævne, og ville egentlig have gjort det først, at disse brunøjede danskere også havde indvilliget i at bruge tid sammen med pæredanskerne. Som tonen er her på lav, tror jeg næsten ikke, at jeg havde orket. Eller turdet. Ja, jeg ville gerne have nævnt det først, men kunne ikke få det vendt, så det blev rigtigt.

For at krydre programmet havde man valgt indvandrere, der åbenlyst var af en højere social klasse end de pæredanskere, der skulle have fordommene udfordret. Der var nemlig tale om folk med gode uddannelser, der havde slidt røven ud af bukserne og ganske givet betalt masser af penge i skat til pæredanskere og andre, der har brug for lidt overførsel. Den ene af de medvirkende var endda så integreret, at hun ønskede at gå ind politik for partiet Venstre. (Det er rigelig meget integreret for min smag. Hun kunne godt have valgt et andet parti). Nå, men vel ankommet til et opstillingsmøde får hun den besked, at man ikke vil give hende lov til at deltage i afstemningen om den nye kandidat. Vor pæredanske deltager blev behørigt forarget og – chokeret. Jeg må sige, at det desværre ikke chokerer mig at finde ud af, at man havde blokeret næsten alle med ikke-vestligt klingende navne. At Venstres liberalisme kun er for de blåøjede og lyshårede, chokerer ikke mig. Det forarger mig, men chok, nej. Man har efterfølgende forsøgt at bortforklare fænomenet fra Venstres side, og det med en forklaring, der godt kunne minde om de anstrengelser, visse gør sig i USA for at forhindre sorte og latinoer i a stemme. Fy, Venstre. Men den pæredanske damefrisør, der godt nok er forarget, ender alligevel med at sige, at hun mener, at indvandrere er en kæmpebelastning og ikke en bonus for det danske samfund.

Som et kuriosum skal nævnes, at hun også mener, at de to pashto-talende kvinder, mor og datter, bør tale dansk til hinanden, når de står i kø hos Netto, for det får hende til at føle sig utryg, når hun ikke kan følge med i deres samtale. Hun blev spurgt, om hun og hendes mand også ville tale spansk sammen i en kø i supermarkedet, hvis de flyttede til Spanien. Godt spørgsmål, som hun ikke rigtig fik svaret adækvat på.

Den anden pæredansker skulle være sammen med en dansker af pakistansk oprindelse, som dog havde været i Danmark, siden han var to år gammel. Han endte med at erklære, op i hovedet på sin vært, der havde behandlet ham høfligt, venligt og gæstfrit gennem to dage, at han ikke ville indvandrere. Uanset hvad.

Der er det så, at min kvalme er ved at få overtaget. Historien slutter ikke her. Der er åbenbart mindst 2 afsnit i serien. Jeg ved ikke om jeg orker at se det sidste. Tidligere har jeg egentlig ment, at man har en vis forpligtelse til at holde sig ajour med, hvad der foregår i samfundet omkring en, og hvad folk sådan går og tænker. Men som i tilfældet med ham tumpen med det orangefarvede garn, kan det godt være, jeg skal til at forholde mig mere selektivt. Det er dybt, dybt forstemmende, at disse fordomme er så fastgroede hos folk, og at vi skal synes, at det er i orden, et synspunkt, man har lov til at have, lige så godt som et hvilket som helst andet synspunkt.

Jeg synes IKKE, det er OK at være så fuld af fordomme. Jeg synes slet ikke, det er ok at gå og bryste sig af dem, og egentlig synes jeg, at den slags programmer har en seriøs forpligtelse til at være meget mere end mikrofonholdere for folks indre svinehunde! Det kan godt være, at vi er blevet så faktaresistente, at vi slet ikke er modtagelige for fornuft. Som fx en stemme, vi hørte til sidst i programmet, hvor en kvinde mente, at det er så let for nydanskere at få overførselsindkomster, at der ikke nok til de etniske danskere. Hun har åbenbart slet ikke hørt om integrationsydelse, der er lavere end den laveste kontanthjælpssats.

8. maj 2010

Venstres propaganda

Filed under: Blandet — Tags: , , , — Henny Stewart @ 23:07

Partiet Venstres seneste brain-wave består i, at de vil have forsvaret til at drive propagandistiske radiostationer, rettet til borgerne i islamistiske samfund som f.eks. Somalia. Jeg er alvorligt bange for, at det er et skråplan af de mere alvorlige. Det er ikke den måde, man skal bruge, når man skal forsøge at overtale fremmede mennesker til at se på verden på samme måde, som vi gør. I det omfang, man overhovedet skal det, mener jeg, at det ville være langt mere effektivt at give de mennesker noget, de har brug for. Felthospitaler med læger og sygeplersker kunne være et akut bud. Omskoling til de fiskere, der nu ikke har noget at leve af og derfor har slået sig på sørøveri, kunne være et andet. Men propaganda radio? Nej, ærlig talt. Man skulle nødig træde i Lord Haw-Haws fodspor.

Ældre indlæg »