Log ind | Hverken fyrre, fed eller færdig!

23. januar 2013

Visitationssamtale til genoptræning

Filed under: Blandet — Tags: , , , , , — Henny Stewart @ 14:45

Hvordan gik det så? Ja, der var ikke direkte ja til noget, men heller ikke en helt kold skulder. Åbenbart mener man, at jeg selv burde kunne finde ud af at genoptræne mig, eller sagt på en anden måde: Kommunen har mange, der skal genoptrænes, som har det værre end mig. Det er sjovt nok, som jeg åbenbart altid virker friskere end jeg føler mig, for læger skriver rask væk i min journal, at jeg har det godt nok og ikke har problemer med nogenting, nærmest, og det lige efter, at jeg har tegnet og fortalt og lavet diagrammer over, hvor elendigt, det hele føles, og hvordan dødsangsten for alvor har sit tag i mig. Er det mon sproglige problemer? Men jeg kunne da prøve at lave et par lister over dagens resultater, eller mangel på samme.
hot

  • Jeg er raskere, end jeg tror
  • Jeg fik nummeret, på den sygeplejerske, der har KOL-holdet her i Hjørring Kommune
  • Det er egen læge, der visiterer til “Montebello” (rekreationshjem nær Malaga)
  • Jeg fik adressen på et “normalt” fitnesscenter, hvor de har specialiseret sig i folk, der har helbredsproblemer

hot

  • Man kan kun komme på KOL-holdet, hvis man har KOL
  • Det kan faktisk godt være, at jeg har KOL efter operationen. Det kan en lungefunktionstest afgøre
  • Hvis jeg havde været ældre og mere syg, ville der være frit valg på alle hylder, men hvem ønsker at være ældre og mere syg?

Ser man det, “hot” listen blev en anelse længere end den anden liste. Når man så dertil lægger, at visitator var meget venlig, velforberedt og deltagende, så var det vel ikke så galt endda. Og så havde de nogle fine billeder på væggen, der i det gamle Løkken/Vrå Rådhus:
2 gamle mænd
Der var også et billede af to gamle kvinder, men der rystede jeg for meget på hænderne. Det foto blev ikke godt. Ups. Klokken er 14.45, jeg må skynde mig ud og gå en tur, inden det bliver bælgravende mørkt!