Log ind | Hverken fyrre, fed eller færdig!

22. april 2013

Mere visualisering

Filed under: Blandet — Tags: — Henny Stewart @ 18:19

Was für ein Ding
Jeg får ikke malet så meget, som jeg gerne ville. Som med så meget andet kniber det gevaldigt med at få mig taget sammen. Jeg kan jo ikke godt påstå, at jeg ikke har tid.

Ovenstående er et bud på, hvordan mit immunforsvar kunne have det pt. Den er ikke helt klar i spyttet. Det er mit forhold til immunforsvaret så heller ikke, og på den måde er der nok noget, der passer sammen.

15. marts 2013

Visualisering

Filed under: Blandet — Tags: , , — Henny Stewart @ 18:51

Det er ikke meningen, at den skal være nuttet!
For nogle vil ovenstående give anledning til et billigt grin. Fred være med det. Alt, der giver et smukt ansigt, må vel være af det gode. I mine forsøg på at visualisere, hvad kræftceller er for nogen sataner, og hvordan kroppen selv kan bekæmpe dem, har jeg fået at vide, at ja, kræftceller er farlige, men de er også svage og vanskabte. Det er bl.a derfor man til tider kan have held til at slå dem ihjel med kemo og stråler, mens de omkringliggende celler overlever.

For at hjælpe mig med at styre mine tanker i den retning, er jeg blevet opfordret til at male sådan et dyr. Nu er det utroligt længe siden, jeg har malet noget som helst eller været kreativ på den måde, men jeg kunne mærke, at jeg gerne ville. Men så havde jeg angsten for det hvide papir. Hvordan kommer man i gang, og hvordan skal man dog afbillede sådan en sag?

Jeg kom i tanker om en måde, som jeg tidligere har dyrket: Angsten for det hvide papir kommer man over ved at svine det til. Jo mere, jo bedre. Jeg tog altså adskillige stykker hvidt papir og gjorde dem våde. Derefter klaskede jeg plamager af forskellige farver ud over det våde papir. Jeg overdrev det med vandet, mildt sagt. De har været flere dage om at tørre, disse “laveringer” og undervejs har katten forsøgt at drikke af de “vandpytter”, der således var opstået på mit arbejdsbord …

Nå, men når “værkerne” så er tørret op, er det, at man skal narre sig selv til at være kreativ. Man kigger på klatmaleriet på samme måde, som man kan kigge på skyformationer eller et terrazzogulv og prøver at finde ting og sager i det. Disse ting kan man så trække op med et eller andet skriveredskab. Det er heller ikke altid så nemt, hvis det er lang tid siden, man har rørt krea-musklerne. Men her fandt jeg altså denne vanskabning, der sådan set burde være let at tvære ud, hvis det kommer dertil. OBS: Det er altså meningen, at han skal se dum og umotiveret ud. Ikke, at han skal være nuttet!

Selve det at beskæftige sig med den slags sysler er godt for mig, kan jeg mærke. Jeg kan glemme, at jeg har det halv- eller helskidt i hele eller halve timer ad gangen. Når man maler (også klatmalerier), kan man opnå en halvhypnotisk tilstand, hvor tankerne holder op med at kværne formålsløst rundt i hjernekisten.

Hokus pokus? Måske. Men skidt med det, hvis det virker!