Log ind | Hverken fyrre, fed eller færdig!

15. juni 2009

Må se at få lært at læse!

Filed under: Blandet — Tags: , , , , , — Henny Stewart @ 10:56

På grund af den mærkelige måde, tøj er konstrueret på nu om dage – nemlig med et meget stort halshul – er jeg storforbruger af tørklæder. Jeg kan jo ikke rende rundt i det offentlige rum og være udringet til navlen. Jeg har før bemærket det, men de designere, der laver tøj i min størrelse, tror åbenbart, at mit hoved også er meget stort. Ellers ville de vel ikke lave halshullerne næsten lige så store som livmålet.

Forleden så jeg et tørklæde i vores lokale Aldi. Det er et pænt og diskret tørklæde, og prisen var også rigtig. I farten læste jeg, at der var tale om et hørlærredstørklæde. Fint, tænkte jeg. Det passer til sol og sommer. Men nu, hvor jeg har kigget på pakken i ro og fred herhjemme, er jeg sørme kommet i tvivl om, hvorvidt jeg tør åbne pakken:

Jeg har jo allergi, og sådan noget hølærred lyder da allergifremkaldende. Nu skulle Dame og Hølærredstørklæde nok have været sammenskrevet, og så kan man give sig til at fundere over, hvad damehø eller damehølærred mon er for noget. Men man kommer da næsten til at nyse ved tanken. Nå, jeg kigger videre på pakken, det kunne jo være, at der var tale om en simpel tyrkflej, men nej, det lader ikke til at være tilfældet:

Det lader til, at de mener det. Eller i det mindste er de konsekvente. Dame hølærred er det og Dame hølærred bliver det. Da jeg havde konstateret det, tænkte jeg, at det da var et blogindlæg værdigt. Som sagt, så gjort, frem med kameraet og knips, knips! For fuldstændighedens skyld studerer jeg også lige vaskeanvisningen, og så er det lige før, jeg synes det er for meget, hvad man sådan kan få for 49.95 henne i Aldi:

Der er et eller andet, som jeg ikke har været klar over i fremstillingen af tørklæder… Så lagde jeg også mærke til, at der er en lille lap klistret hen over med ordet viskose. Så overmandede nysgerrigheden mig. Jeg flåede pakken op og tog den lille lap af. Den var klistret hen over ordet viscose. De er altså ikke ligeglade med tyrkflej, sdavefegl og dårlig romfulering i Aldi. Det må man lade dem!

4. november 2008

Vi bruger: Store størrelser

Filed under: Blandet — Tags: , — Henny Stewart @ 21:38

Nu skal man ikke altid tage en blogtitel helt bogstaveligt. Jeg vil ikke gå så vidt som at indrømme, at jeg faktisk er en anelse fed, men objektivt set er jeg nok både noget større, end jeg har været og også noget større, end jeg burde være. Det er så gået hen og er blevet noget af et problem med hensyn til at købe ordentligt tøj til en rimelig pris.

I år 2000 var jeg i Canada, og når jeg benyttede de offentlige transportmidler der, følte jeg mig nærmest som en sylfide i sammenligning med de lokale, og jeg har ladet mig fortælle, at det er endnu mere almindeligt med stærkt overvægtige mennesker i Amerika. Det er altså en temmelig international trend, jeg er gået hen og blevet en del af. Det er ikke noget, jeg er stolt af, men jeg ved, hvordan det er gået til og er rimeligt afklaret med pro og contra desangående.

Altså forholder det sig ikke sådan, at jeg skammer mig så meget, at jeg føler mest trang til at gå rundt i sæk og aske, og alligevel er det næsten det, sækken ihvertfald, man er henvist til, når det gælder tøj.

Jeg indrømmer gerne, ja det er jeg faktisk stolt af, at jeg ikke køber dyrt tøj. Der er simpelthen så mange andre ting, jeg hellere vil bruge penge på end lige netop tøj. Derfor kan det da godt være, at der findes dyrt tøj i store størrelser, som er godt. Men det er saftsuseme svært at finde noget billigt tøj i store størrelser, der fungerer hensigtsmæssigt og ser acceptabelt ud, samt er lavet af et materiale, der ikke får en til at svede som en gris eller slå ud i alle mulige mærkelige mønstre, i huden altså.

Jamen, vil observante, tynde mennesker, udbryde: Man kan da få tøj i store størrelser i flere supermarkeder efterhånden, og det er da ikke så dyrt. Ganske rigtigt, svarer jeg, men det er nu så som så med anvendeligheden. De fleste toppe i store størrelser har af uransagelige årsager et halshul så stort, så det føles som om man er dekolleteret ned til navlen, og man kan se bh-stropper og alt muligt. Sådan vil jeg altså ikke gå klædt. Jeg fatter det ikke rigtigt. Det er, som om man har siddet og doblet alle mål, og så tænkt at det sikkert var i orden, uden på noget tidspunkt at lade en stor person prøve tøjet. Om man er udringet til navlen eller ej, skulle dog være ret enkelt at konstatere.

Jeg har forsøgt at finde steder på nettet, hvor jeg kan få noget kluns, der passer, og som jeg føler mig anstændig i. Faktisk har jeg fundet et sted. Det hedder PowerWorld, og jeg havde nær overset det, for hjemmesiden er bestemt ikke min smag, men det tøj de har er faktisk både godt og rimeligt i pris. De fleste toppe er lavet af bomuld eller viscose med lidt spandex i, og det kan jeg sagtens tåle. De har i lang tid kørt med en enhedspris på 149 kr. og et tilbud på 3 stk. til 400 kr. Sådan en portion har jeg haft bud efter nogle gange nu, så der fik PowerWorld lige lidt gratis reklame!

I 70’erne og 80’erne, da jeg var en mere “normal” størrelse, strikkede jeg tit trøjer til mig selv, og jeg syede også tunikaer og busseronner. Det kunne jeg selvfølgelig begynde på igen, men jeg har ikke rigtig haft lyst til det. Der er så mange andre ting, jeg vil have tid til, og det kan vel heller ikke passe, at det ikke skulle kunne lade sig gøre at købe noget færdigt. Så stor er jeg altså heller ikke blevet! Men hvis man var lidt større, ville problemet måske være løst. Så kunne man bare bestille et af de der betræk til fløjtetønden Viktoria!