Log ind | Hverken fyrre, fed eller færdig!

13. marts 2019

Den, der staver “d” i gjort …

Filed under: Blandet — Tags: , , , — Henny Stewart @ 15:43

H…/…n skal have sin ende smurt …

Hvad så, hvis man skriver “gjordet”, har man så fortjent at blive jordet?

På trods af, at jeg tidligere højt og helligt har lovet mig selv ikke at lade mig ophidse af sproglig uformuenhed hos etniske danskere, så kommer dette indlæg alligevel. Jeg tror såmænd ikke, det kommer til at hjælpe noget som helst, men jeg trænger til at få det ud af systemet.

Svar til flere, der desværre ikke har spurgt: Nej. Det hedder ikke afvide. Ej heller af vide. Og slet ikke afhvide. Det er i den forbindelse flintrende ligegyldigt, at du tror, der er noget, der hedder “at vide” og noget andet, der hedder “afvide“, og at du synes, det første ser “dumt” ud og i øvrigt betyder noget andet end det andet. Det eneste, der ser dumt ud i denne forbindelse er: Dig.

Eller er det sådan, at jeg er ene om at få den tanke, at folk der bruger sproget på en så inkompetent måde, selv er inkompetente?

Nogle gange betyder det faktisk noget, hvad man skriver. Nogle af afhviderne kan fx ikke kende forskel på ordene: Endelig, enlig og elendig. Der er forskel, venner! Mens det næppe giver nogen mening overhovedet at skrive endelig forsørger, så er der ved den søde grød stor forskel på, om man er enlig forsørger eller elendig forsørger! Der er ingen grund til at antage, at den første automatisk bliver til den anden, hvis I forstår, hvad jeg mener.

Endelig en servicemeddelelse til flere: Det hedder ressourceforløb. Det hedder det, fordi det er sådan, det er betegnet i myndighedernes litteratur om emnet. Ordet ressource kan man – uf – også stave resurse, iflg. Dansk Sprognævn, så du ville også kunne slippe af sted med at skrive resurseforløb. Derimod går den altså ikke med de følgende: Resuseforløb, recouseforløb, recuseforløb eller rescueforløb. Kan du ikke skyde dig ind på den korrekte stavemåde, kunne man så måske få dig til at holde dig til én og kun en af de forkerte? Er der noget, der ser mere åndssvagt ud end stavefejl, så er det manglende konsekvens i stavning. Mao. vil du være på ressourceforløb, burde du så ikke i det mindste kunne stave til det?

Lidt mere i den seriøse boldgade, så mener jeg stadig, at det ville være en god idé at folk tilegnede sig ordentlige skriftlige kompetencer. Det er, efter min mening, stadig at sammenligne med at rende rundt med et “fjols”-skilt, når man ikke kan skrive sit eget sprog ordentligt. Jeg tror, det er overordentlig svært at blive taget alvorligt i mange alvorlige situationer, som fx jobsøgning, klager over behandling i det offentlige mv., hvis man insisterer på at skrive som en brækket arm! Jo, jeg er klar over, at der er noget, der hedder dysleksi (ordblindhed), men jeg tror simpelthen ikke på, at alle “afhviderne” er ordblinde, og selv hvis de skulle være det, er det jo ikke carte blanche til at stave som en brækket arm! Der er noget, der hedder ordblindeundervisning, og det er muligt at blive dygtigere til det her, også selv om det er svært. Nogle af de mennesker, det drejer sig om, har, mærkeligt nok, rigelig tid, idet de viser sig at være svære at finde arbejde til. Det ville stadig være en vældig god idé, hvis de brugte noget af denne tid på at erhverve sig skriftlige kompetencer. Dem har alle brug for, uanset hvordan deres fremtidige tilknytning til arbejdsmarkedet skal være.

OK, dagens prædiken er overstået. Det hjalp lidt, men ikke meget.

24. februar 2019

Syge patientforeninger

Filed under: Blandet — Tags: , , , , , , — Henny Stewart @ 12:38

I disse tider, hvor man risikerer at blive ringet op af mystiske asiater, der påstår sig at være ansat hos Microsoft, og som lige vil hjælpe en med at rense en computer, eller er det snarere det eventuelle indhold af tegnedrengen, de vil hjælpe en af med? Uden tvivl. – I disse tider er der al mulig god grund til ikke at lade alle og enhver slippe igennem via telefon.

Jeg har da også for længst stillet min telefon til “forstyr ikke”. Dvs. hvis folk i forvejen står i min telefonbog, vil telefonen ringe som normalt. I alle andre tilfælde vil opkaldet havne på min opkaldsliste. Det er sådan, jeg har konstateret, at både Diabetesforeningen og Kræftens Bekæmpelse har haft ringet til mig, desuagtet, at jeg flere gange, såvel mundtligt som skriftligt, har frabedt mig deres opringninger! Jeg VIL simpelthen ikke finde mig i det, og jeg vil da slet ikke støtte foretagender med en så lav moral, at de ikke engang vil rette sig efter anvisninger fra egne medlemmer. Jeg mener, kan de ikke engang respektere, at man vil være i fred, hvad nytte kan de så gøre? Mit svar er: Ingen nytte i det hele taget. Det er bare en pengemaskine til aflønning af phonere og andet moralsk flosset folkefærd. Ergo har jeg meldt mig ud, og det vil jeg sådan set opfordre andre til også at gøre. Det er på tide, at vi tager magten tilbage over vore kommunikationsmidler.

Nu er det ikke kun de to ovennævnte foretagender, der gør sig skyldig i den slags uautoriseret brug af data. Psykiatrifonden kører adskillige kampagner, hvor de vil have folks input fx. til at gøre op med forskellige fordomme om psykisk sygdom. Et ædelt formål? Nej, det er det ikke, for det viser sig, at det egentlige formål er at indsamle telefonnumre og emailadresser, som de så kan bruge, når de vil genere folk ved at henvende sig til dem i deres fritid. Heldigvis ser jeg på FaceBook, at flere hundrede mennesker hævder, at de gerne ville have deltaget i kampagnen, men at de har undladt at gøre det, fordi de ikke vil deltage i det datafiskeri. Godt gjort! Respekt for individet! Find jer ikke i at blive forstyrret af disse syge, useriøse foretagender!

21. november 2018

Om at rive ned i stedet for at bygge op

Jeg har jo ikke postet noget herinde i lang tid. Somme tider kommer jeg til at lave en lang kommentar på FaceBook, sådan en, som de fleste tagger “tl;dr” (too long; didn’t read), således også i dag. Derfor tænkte jeg, at denne kommentar egentlig godt kunne gøre det ud for et blogindlæg. En gang imellem må man da for pokker tale om de ting, der går én på nerverne i det her land. Apropos ingenting, så er der en del mennesker, fortrinsvis fra den ydre højrefløj, der går rundt og ønsker sig et “paradigmeskift”. Det gør jeg også. Jeg ville ønske, at det blev langt mindre acceptabelt for disse at opføre sig som absolutte r*vhuller. Jeg ville ønske, at det var en aldeles utænkelig ting for Inger Støjberg at rejse til Østrig og forhandle med de derværende nazister om, hvordan man kan genere mennesker på flugt mest muligt. Jeg ville ønske, at det ikke var god latin at presse og genere og generelt sparke folk, der i forvejen ligger ned, som fx syge, langtidsledige og deres børn. Og så ville jeg ønske, at det ikke var kriminelt at være fattig. Det er det jo gået hen og blevet. Man kan blive arresteret og udvist af en hel kommune for at have sovet på gaden. Inden man kom så vidt, har man måske boet i en almen bolig, som er blevet revet ned, fordi nogen har bestemt, at den lå i et ghettoområde.

Nå, men dette var altså, hvad jeg skrev på FB her til morgen:

Det kan ad åre være en god idé at se på beboersammensætningen i visse områder, hvis der bevisligt er højere kriminalitet der. Løsningen bør _ALDRIG_ være at rive gode, sunde og relativt billige boliger ned. Boliger, hvis opførelse skatteborgerne har støttet, for manges vedkommende med glæde, idet det vil være et helvede på jord, hvis private udlejere alene kunne fastsætte huslejen samt serviceniveauet på lejeboliger. Det er, efter min mening, det, der er ghettoplanens egentlige mål: Man vil af med de almennyttige boliger. Man skal ikke have råd til at bo i Danmark, med mindre man er i stand til at købe sin bolig!

Når man nu, en gang ad åre kigger på beboersammensætningen i de såkaldte ghettoområder, vil man sikkert finde, at de fleste af de mennesker, der bor der, er enten af etnisk dansk oprindelse eller har været her så længe, at de har lært eventuelle skidtstreger i vores samfund. Det er meget forskelligt, hvordan mennesker reagerer på racisme og anden form for marginalisering. Nogle ender faktisk med at blive meget vrede. Det synes jeg ikke er så mærkeligt. Så der kunne man starte. Tage de kriminelle på egen kappe og erkende, at de er af egen avl, uanset hvor deres forfædre i tredje eller fjerde led måtte komme fra.

Hvis man endelig skal rive boliger ned her i landet, så kunne man starte med dem, der står og forfalder i udkantsdanmark, dem der er ejet af Låsby-Svendsen typer og udlejes til sociale nomader med så mange sociale problemer, at de føler sig nødsaget til at flytte, så snart underretningerne om deres forsømte og til tider misbrugte børn begynder at flyve frem og tilbage i systemet uden at nogen tilsyneladende får sig taget sammen til at gøre noget ved det, fordi sådanne familier begynder forfra i systemet, hver gang de kommer til en ny kommune!

Ældre indlæg »