Log ind | Hverken fyrre, fed eller færdig!

3. december 2016

Guld hedder “Sona” på hindi

Filed under: Blandet,Min kræftsygdom — Tags:, , , — Henny Stewart @ 3:37

031216
Da guld hedder “sona” på hindi, ligger det måske lige for, at dette HMT-ur skal hedde Sona. Men kun næsten lige for. Uret er jo ikke af guld, men bare guldfarvet. Eller skinnende gult, om man vil, for jeg tvivler stærkt på, at der har været råd til rigtig guld i fremstillingsprocessen. Selv en meget ringe mængde ville stjæle en stor del af udsalgsprisen på ca. 30 dollars. Min bedstemor sagde mange ting, bl.a. “Det er ikke alt, der glimrer, der er guld”. Man kan også se sådan på det, at der er to ting, visse mennesker roder sammen, rent sprogligt. Det ene er adjektivet “gul” og det andet er substantivet “guld”, som vist nok kan bruges adjektivisk, men for ikke at træde nogen over tæerne, plejer jeg at sige guldfarvet. Det guld, der sidder på moderne ure er tyndere end en gang maling ville være. Processen kaldes PVD = physical vapour deposition. Der er altså tale om et tyndt lag damp, der aflejres på uret. Dette lag kan i øvrigt have alle mulige farver, man er ikke begrænset til at lave guldfarve. Ved ældre ure kan der godt være tale om et meget tykkere lag guld, især på de russiske ure. Der i tresserne og 70erne benyttede de en helt anden teknik, eller faktisk to teknikker, rolled gold og gold filled. Disse to blev markedsført i Danmark under betegnelsen gulddublé.

Jeg har købt mit Sona fra nyt af, men det har et design, der ligner mine russiske vintageure en hel del. Det er i øvrigt imponerende, at man har kunnet lave et så billigt mekanisk ur der er så tyndt.

Når man sådan sidder og skriver blogindlæg på en gammel Windowstablet, fordi man er søvnløs, det er midt om natten og iPad skal have lov at blive tanket ordentligt op en gang i mellem, så går det jo op for en, at man ikke har adgang til sine tegninger, I ved, de der pinlige trolde, for de ligger på et par andre maskiner, og selv om jeg er vågen, gider jeg ikke fyre op under dem, og jeg gider slet ikke skanne. Jeg er ret sikker på, at det må være ulovligt at skanne midt om natten. Hvis det ikke er, så burde det være det. Men heldigvis uploadede jeg lige en enkelt trold ekstra til bloggen forleden dag. Hun kan så blive brugt i dette indlæg:
Bubblehead
Jo, altså når man blogger fra den tredjesværeste dingenot, så bliver det sikkert så fuldt af fejl og mangler, at jeg skal bruge tid i morgen på at rette fejl. Nå, det tager jeg med.

Og hvorfor kan jeg så ikke sove? Jo, jeg har oplevet synkebesvær ved fast føde i et stykke tid. Det kan være noget ufarligt, men med min historik kan man ikke fortænke mig i at være bange for, at det den skide kræft, der kan være kommet tilbage. Heldigvis har jeg to kontakter med systemet i de to kommende uger, så må vi se, hvad de kloge mener om sagen.

2. december 2016

Diskrimination? – NEJDAK!

Filed under: Blandet — Tags:, , , , , , — Henny Stewart @ 11:11

Disclaimer: Der er ikke et seriøst ord i hele indlægget! Med stats- og bankgaranti!
Det skal vi ikke have noget af, diskrimination, altså. Mere specifikt, kønsdiskrimination inden for troldeverdenen. De trolde, jeg har malet hidtil, har vist været af hankøn. Derfor iler jeg med at bringe en hunkønstrold, måske efter kendt forbillede, måske ikke:
Dametrold I
“Jamen, hvad nu, hun er da ikke sådan en lille prop som de andre”, vil nogen måske indvende. Næh, men ligefrem tynd er hun da heller ikke? Nå, men ok, hendes dimensioner er måske meget henad, hvad mennesker kunne være, og det er måske lidt diskrimination, hvis hun skal have lov til at være af menneskehøjde, når de mandlige trolde ikke er.

Frem med farvekridt. Male, male, male …
Frem med farvekridt. Male, male, male koncentreret i flere timer. Skanne. Rette farver i billedprogram. Rette detaljer til. Snyde, snyde, snyde og, wupti, her kommer en med forkortede proportioner, men så vil jeg altså heller ikke høre mere vrøvl.

NB: Hvis nogen skulle komme for skade at tro, at der er tale om selvportrætter, vil jeg gerne gøre opmærksom på, at jeg ikke har nogen ternet t-shirt. Men måske ville jeg gerne have en? Narj, men hellere det, end en med tekst på. Det gider jeg godt nok ikke.

Nå, men til værket:
Tyk trold

Dagens ur er et billigt, kinesisk et. Ure, der ser ud på denne måde, er som regel efterligninger af Rolex submariner eller Deep Sea Dweller eller måske Gmt. Den slags efterligninger fås i alle prisklasser til glæde for alle os fattigrøve, der absolut ikke har råd til Rolex. Jeg tror for resten ikke, jeg ville købe et Rolex, om jeg så vandt en million i Lotto. De er simpelthen for dyre! Der er sikkert tale om udmærket kvalitet, men over en vis pris det være navnet, man betaler for, og det gider jeg ikke! Dagens Soki er ikke udpræget god kvalitet, men det fungerer da på 4.-5. år, og går rimeligt nøjagtigt. Det er et automatikur, og det har kostet mindre end 100 kr. Der, hvor man konstaterer, at kvaliteten ikke er helt i top, er fx at lynetteindsatsen, det er den blå og røde del af uret, ikke var klistret ordentligt fast, da jeg fik uret. Men lim er billigt, så det har jeg fixet. Det er også ret svært at stille uret mht. dato. Der bør være et hak, hvor man kan køre datoen hurtigt frem uden at skulle have viserne med hele vejen rundt. Det hak er der også, det er bare urimeligt svært at finde. Alt i alt gør det, at dette ur ikke er et, jeg går med særlig tit. Også fordi det er 40 mm i diameter, og da jeg har gået så meget med vintage ure, der typisk er 36-38 mm, føles 40 mm lidt for stort lige pludselig.

Ekstra info: Sådan en blå-rød lynetteindsats gør, at uret kaldes “Pepsi” i folkemunde. Jeg har derfor sat det på en Pepsi-farvet natorem.
021216
Apropos dagens pjattede indlæg, så har jeg set et slogan, jeg med glæde tager til mig. Det var noget i retning af: “Jeg ser ikke mig selv som en ældre dame, men som en antik teenager”. Sådan har jeg det, måske ikke hver dag, men en pænt stor del af tiden.

1. december 2016

Den ene gang …

Filed under: Blandet — Tags:, , , , — Henny Stewart @ 12:59

Ja, den ene gang, hvor jeg ikke var visibel midt formiddag, bliver der selvfølgelig leveret en pakke. Som så kan afhentes i Bilka (mon de dog ikke mener A-Z? Jeg kommer under ingen omstændigheder til at køre til Bilka, City Syd, for at hente den) i morgen, men det var åbenbart de vandfarver, der først skulle arrivere sidst i næste uge. Jeg kalder det her sidst i denne uge. Never mind. Det løser sig vel. I går ankom mine Caran D’Ache farvekridt så. Jeg forsøgte at anvende dem til det, jeg er optaget af lige nu, nemlig troldene, og det gik slet ikke. De duer ikke til små detaljer.

Der er Filia Oliekridt ubestridt bedst! Hvem skulle nu have troet det?

Her bringer jeg endnu en lille trold, jeg har haft klager over, idet nogen mener, at den ligner en eller anden. Deri er jeg aldeles uening. Den ligner overhovedet ingenting:
Grumpy Troll II

Dagens ur er et Luch, der ligner det, der fejrer jubilæet i traktorfabrikken i høj grad. Men der er selvfølgelig ikke noget reklametryk på det, det er guldfarvet og har en rød sekundviser. Og en fejl i skiven, ca. ved kl. 9. Men vi andre har også visse pletter hist og her efter en 30-40 år, så det accepterer jeg. Det kaldes patina, folkens. Med tryk på første stavelse. PAtina, ikke paTIna, uanset hvad du måtte have hørt i fjernsynest.
011216

Ældre indlæg »