Log ind | Hverken fyrre, fed eller færdig!

1. oktober, 2016

Så ramte vi loftet

Filed under: Blandet — Tags:, , , , , , , — Henny Stewart @ 17:08

Sat ud
Jeg ved næsten ikke, hvilket hjemligt luksusproblem, hvilket kreaprojekt eller hvilken “pudsig” anekdote, jeg skulle finde på at præsentere i dag, hvor regeringens “moderne” kontanthjælpsloft træder i kraft. Det ville virke noget upassende for mig at skrive om noget som helst andet netop i dag.

Over 30000 personer, heraf mere end 10000 børn, er blevet ramt af nedskæringerne. Loftet indføres angiveligt for at anspore kontanthjælpsmodtagerne til at tage arbejde. Der er ikke arbejde til dem. Nogle af dem ville, siges det, være i stand til at arbejde “nogle få timer hver uge”. Sådan nogle jobs er der slet ikke nok af. Hvorfor skulle en arbejdsgiver også besvære sig med at ansætte 5-6 deltidsarbejdere, når man kan få en fuldtids, endnu “robust” arbejdskraft? Arbejdsgiverne vil i givet fald skulle motiveres, og sikkert ikke på samme måde, som man nu forestiller sig at have motiveret samfundets svageste. Det anslås, at op mod 2/3 af de ramte slet ikke vil kunne arbejde. De er nemlig på kontanthjælp, fordi de er syge. Det er i de senere år blevet utroligt svært at få tilkendt førtidspension, også selv om man har adskillige lægers ord for, at man ikke har nogen arbejdsevne tilbage, ikke vil få mere arbejdsevne, uanset hvor mange ressourceforløb eller sengepraktikker, man sendes ud i.

Illustrationens relevans er, at boligselskaberne over en kam udtrykker frygt for, at de kommer til at måtte udsætte mange lejere, fordi de efter de nye regler ikke vil være i stand til at betale huslejen. “Så må de jo finde noget billigere at bo i”, lyder det. Nu er overskud til at gå på boligjagt nok ikke det, man har mest af, hvis man er syg og på kontanthjælp. Men selv hvis det var, er der ikke så mange billige boliger. Selv ikke små, mørke, fugtige kælderværelser er der nok af. Og hvis der var, er det så der, vi vil have kommende generationer til at vokse op? Et “fif” er der dog kommet frem i disse dage: Indtægten fra udlejning af et værelse skal ikke modregnes i kontanthjælpen. Man ser det for sig, hvordan kontanthjælpsmodtagere stuves sammen i færre lejligheder. Nu er der regler for den slags, heldigvis, kan man sige. Mange steder er det ikke tilladt at fremleje et værelse, og man vil vel ikke direkte opfordre til ulovligheder? Desuden forestiller jeg mig ikke, at ret mange har en lejlighed med flere værelser, end der er nødvendigt til deres egen familie. Men bevares, hvis der er, så er fiffet hermed givet videre.

Mange velkendte personligheder er kommet ud i mod kontanthjælpsloftet, fx. Ritt Bjerregaard, Hanne Reintoft, Mimi Jacobsen og Jan Sjuursen. Det er ikke andet, end jeg ville forvente af dem. At Asger Aamund også er imod er derimod noget af en overraskelse, men selvfølgelig en velkommen overraskelse. Så herfra skal lyde et “godt gået” til alle 5 og alle andre, der kæmper for at få disse forringelser rullet tilbage.

Opdatering: Jeg har nu set den sammenhæng, hvor Asger Aamund har udtrykt sin modstand mod kontanthjælpsloftet (Debatten hos Clement), og jeg er ikke længere så behageligt overrasket. Det han vist nærmest mener, er, at det er de fattiges egen skyld, at de allerfattigste ikke får tilstrækkelig hjælp. M.a.o. det sædvanlige b*llshit fra den kant.

29. september, 2016

Efterår?

Filed under: Blandet — Tags:, , , , , , , , , , , , — Henny Stewart @ 13:39

Tjah, i følge kalenderen er det i gang, og vi har snart den første oktober. De brune blade på billedet er lidt snyd, for de sidder på nogle grene, der blev kappet af tidligere på året. Det blæser dog heftigt derude, måske er det efterveer af stormen Karl? Ja, jeg gider egentlig ikke følge med i det navneuvæsen, ønsker blot at de skide storme vil lade mit tag ligge, hvor det skal. Ellers er der frugter ude i haven, nogen af formodentlig spiselig art, andre ikke så meget.
Efterår
Haven ligner ellers noget, der er løgn. Dette burde ikke undre mig, da jeg ikke lægger noget arbejde derude. Så kan jeg heller ikke forvente, at andre skal gøre det. Jeg har jo ikke tjenestefolk. Det ville heller ikke være godt at have det, for jeg ville ikke være god til at sætte sådan nogle i arbejde.

Men nu tilbage til det efterår: Jeg er bange for, at det går i år, som det er gået adskillige andre år. Løvet lægger an til at visne, men det når ikke at få det fine gul-orange-brune farvespil, før de forskelligt navngivne storme hiver det af. Sådan er det, når man bor på en klode med et klima i forandring. Det gør vi jo, der er bare nogen, der ikke er kommet i gang med at blive klar over det!

Ellers var der jo et lille dyr, der fulgte efter mig ude i haven. Pushkin, den lille tokilos hankat med “erhvervet hareskår” og nu et normalt øre, samt et øre, der er helt krøllet sammen om sig selv. Han er ikke noget udpræget kæledyr, men det kan lade sig gøre at kæle for ham, hvis han er tilstrækkeligt afslappet. Vores gamle dyrlæge udnævnte ham til en farlig vildkat, som han ikke ville undersøge af frygt for at blive kradset til blods. Ham om det, det er hans afgørelse. Det bliver spændende at se, hvordan det kommer til at gå hos vores nye dyrlæge, når vi skal til undersøgelse med hele banden her en gang i oktober. Han kan ikke lide dyrlæger, det er sikkert og vidst, og han har det med at give lyd på forskellig vis, alt afhængig af situationen.

En farlig vildkat er han altså ikke, han er socialiseret til at have kontakt med mennesker. Da jeg gik rundt ude i baghaven, fulgte han efter mig og fortalte i alle detaljer, hvordan han havde forsvaret matriklen mod frække, uvedkommende hankatte med boller, megastore rotter, uforskammede fugle og en hel del andre ting, som jeg ikke rigtig fik med, for jeg taler/forstår ikke helt flydende kat endnu. Han fulgte efter mig, men hvis jeg havde prøvet at få fat i ham på det tidspunkt, ville det ikke være lykkedes for mig.
Pushkin snakker
Nå, det forlyder, at jeg skal med ud og fouragere. Det er jeg svært lidt tilfreds med, for er der noget, der er spild af folks tid, så er det at stå i kø i et supermarked. På den anden side, hvis ikke jeg selv vil, kan jeg jo heller ikke forvente, at andre, læs gemalen, vil. Men jeg er snart ved at være moden til at handle dagligvarer på nettet. Jeg har prøvet det et par gange, og det gik egentlig smidigt nok. Første gang blev varerne dog leveret i et hav af plasticbæreposer, hvilket er et forbandet miljøsvineri. Anden gang ville chaufføren læsse varerne op på mit køkkenbord, hvilket i princippet er god service, men af flere grunde er jeg måske ikke så vild med at lukke vildfremmede mennesker ind i mit hus, og så var der heller ikke rigtig plads på køkkenbordet den dag. Jeg husker egentlig ikke, hvordan vi klarede det, men jeg husker en lidt flov grundstemning.

Hvis man nu var fast kunde til dagligvarer på nettet, måtte de da kunne lave et slags returkassesystem. Nå, bare et forslag. Jeg skal i byen. Det er jo også godt nok en gang i mellem.

28. september, 2016

Og så var der 8 (eller var det 9?)

Filed under: Blandet — Tags:, , , , , , , , , — Henny Stewart @ 21:45

Kagekamp
Da jeg “glemte” at skifte kanal, kom jeg lige til at se noget “Store Bagedyst”. Dette koncept-program har man nu kunnet se i dansk TV over adskillige sæsoner. Konceptet er, ganske kort, i fald nogen ikke skulle kende det: 10 deltagere samles i et telt og får i hver udsendelse 3 kagerelaterede opgaver, de skal løse. Nogle gange skal det være lige efter opskriften, andre gange skal de udvise kreativitet, men skidt nu med det. Sagen er den, at efter hvert fornøjeligt bageafsnit, skal dommerne stemme en deltager hjem. Man tager så afsked med vedkommende under opbud af store følelser, mens den deltager, dommerne mener, har gjort sig bedst fortjent til det får et specielt forklæde og bliver til ugens mesterbager. Den lader vi lige stå et øjeblik.

På den konkurrerende kanal har de et program, der hedder “Vild med dans”. Jeg er i øjeblikket ude af stand til at se det, når det bliver sendt fredag aften, selv om jeg har bopæl i DK og betaler medielicens. Derimod kan jeg se det bagefter, for jeg har glemt at afbestille TV2-play. Her er konceptet det samme, bare uden kage. Ja, nogle af dansedamernes kjoler ligner kage, men det er hverken her eller der.

Det var to populære udsendelser, jeg har førstehåndskendskab til, som kører efter dette kedelige koncept. Jeg har ladet mig fortælle, at der er adskilligt flere af dem, endda også nogle, hvor seerne kan stemme deltagerne hjem. Shows, der involverer sex, drugs and rockn’n’roll. Shows, jeg ikke kan se, fordi vi ikke har nogle tv-pakker, hvilket åbenbart kan være en velsignelse på mere end en måde.

Nu skal jeg straks komme til kernen af mit indlæg: Ville programmerne blive dårligere af, at man lod være med at stemme nogen hjem? Ville programmerne blive dårligere af, at man i stedet lærte de kluntede bagere/dansere eller danserinder at være mindre kluntede i stedet? Personligt mener jeg, at programmerne kun ville blive mere underholdende og lærerige af det. Jeg kan simpelthen ikke fordrage den tendens til at skulle udpege vindere og tabere evig og altid. Er det ikke nok, at man har det system i sportens verden? Er det for at forrå seerne, så de bliver bedre til at acceptere barsk konkurrence i erhvervslivet, eller er programmerne bare en afspejling af samme -liv?

I ingen af de to tilfælde er det i orden! Jeg ved godt, at koncepterne er indkøbt i dyre domme fra England og USA, men det kunne man jo så holde op med og begynde at udvikle sine egne koncepter, der hviler på nogle mere inkluderende værdier. Jeg tør ikke kalde dem danske værdier lige for tiden, for der lader til at være voldsom uenighed om, hvad sådan nogle mon kunne gå ud på. Under alle omstændigheder er de indkøbte koncepter lige så primitive som oldtidens gladiatorkampe. Men det er måske sådan nogle, man skal fodres med. Eller: “Lad dem spise kage”, som Marie Antoinette sagde.

Ældre indlæg »