Jeg skal være den første til at medgive, at emnet er ved at være trivielt, men nu var det ikke mig, der begyndte, det var vejret! Da dette er min blog, vil jeg tillade mig endnu en gang at brokke mig over selvsamme vejr, og hvis du ikke gider læse det, så kan du stoppe nu.
Men jeg har mine blogs bl.a. af mentalhygiejniske årsager, og det er også mig, der afgør, hvornår der er brug for mentalhygiejne.
Det har vrimlet ned fra oven, både i går og i dag. Hjulsporene ude på vejen bliver dybere og dybere, og selv om Suzukien er høj i stellet, skraber bunden mod snevolden hele vejen frem til busruten. Heldigvis er Suzukien ikke svær at skubbe. Det har jeg været ude og prøve. Heldigvis kan jeg ikke prale af at have været ude og skovle sne, så meget ligestilling har vi nemlig ikke herhjemme. Endnu.
Selv om jeg selvfølgelig er taknemmelig for, at jeg ikke skal ud i l***** på cykel, sådan som jeg skulle for få år siden, så må jeg indrømme, at dette vejr giver mig anledning til det allersorteste humør. Apropos sort, så er der jo mange mennesker, der mener, at sne er hvid. Dette, mine damer og herrer, er en fordom. Selv ikke nyfalden sne er hvid. Hvis man tager sin html-farvelæser og tager en prøve på det allerlyseste sted på et snebillede, er farven i bedste fald lysegrå.
Nu havde jeg i overskriften lovet galgenhumor og hykleri også, og det kommer her: Der findes faktisk folk, der påstår, at de synes det er dejligt, hvis de først bruger en time på at forsøge at grave deres bil ud af snedriverne, derpå opgiver og går hen til et busstoppested og venter på en bus, der ikke kommer. Så er det, at jeg godt ville have nogle af de piller, de får!
Jeg har vist efterhånden givet udtryk for, at jeg synes, det nuværende vejr er stærkt belastende. Men at der findes folk, der nyder det, synes jeg er næsten ubærligt. I hvert fald hvis jeg skal lægge øren til deres lovsang, mens jeg sidder og skutter mig og længes efter varmere tider. Varme tider, som der ikke er udsigt til foreløbig iflg. DMI.
